Den danske kriger i ældre romersk jernalder

I Danmark bestod bevæbningen i starten af det 1. årh. e.Kr. almindeligvis af lanse og et cirkulært skjold. Lansen kunne både bruges i nærkamp og som kastevåben. Skjoldene var ofte malet i stærke farver. I krig var germanerne ifølge den romerske forfatter Tacitus ofte nøgne, eller bar blot kapper over skuldrene. Nogle krigere har muligvis set sådan ud, men andre havde tøj på. En sådan krigers tøj har man fundet i Thorsbjerg Mose, og det består af en bluse, et par bukser med fødder og en kappe. Enkelte germanere bar desuden hjelm samt ringbrynje eller brystpanser.

Elfenben fra Romerriget

Krigerens våbenudstyr skiftede fra egn til egn i ældre jernalder. I det 2. årh. e.Kr. blev det tveæggede sværd udbredt over hele Danmark, men på Bornholm foretrak man det enæggede (med kun en skærende side - ligesom en kniv). Enkelte krigere var i besiddelse af et romersk tveægget sværd kaldet en gladius. De romerske sværd blev fremstillet i Romerriget, og deres greb var nogle gange af elfenben. Hvordan de havnede i Danmark er et uløst spørgsmål, men måske kom nogle af dem hertil som krigsbytte efter Varus-slaget.

Den sidste rejse

På Nationalmuseet kan du se det gravudstyr en ung kriger blev begravet med i romersk jernalder. Knoglernes placering i graven viste, at manden var blevet parteret inden gravlæggelsen. Sandsynligvis døde den unge mand fjernt fra hjemmet, muligvis i krigstjeneste for romerne eller en germansk stamme.

For at transportere den unge mand hjem til Stevns, kan man derfor have valgt at partere ham, så vægten kunne fordeles på flere bærere. Den unge mand blev blandt andet begravet sammen med sit romerske glasbæger, sin store, romerske hund samt guld- og sølvsmykker.

Del denne side