Gravhøjens bygmester

Du er stor og stærk og må bruge megen tid på at bygge gravhøje til den magtfulde høvdingeslægt. Det er et arbejde, der kræver meget af hele byggegruppen. Gravhøjen, I sidst byggede, var 40 meter i diameter og omtrent 7 meter høj.

Inden I opfører højen, bygger I et hegn, som egerne i et cykelhjul. Hegnet skal sørge for, at højen ikke skrider sammen. Højen er bygget af græstørv og ikke af jord. Det betyder, at I skulle samle græstørv fra store områder. I skulle også samle sten til det gærde, der omkranser højen.

Derinde er tre mennesker blevet begravet, en ældre kvinde, en ældre mand og en ung mand: 20-22 år gammel.

Mon du selv vil blive begravet i en gravhøj?

Borum Eshøj gravene

Borum Eshøj blev udgravet fra 1871-1875. Man fandt i alt tre egekister i højen. Den ene af de tre kister indeholdt en kvindes kostbare udstyr som bl.a. omfattede en bælteplade af bronze og en bronzedolk. Kvinden var 50-60 år gammel, da hun døde, og 156 cm høj.

Den anden af kisterne indeholdt resterne af en ældre mand. Manden var 50-60 år gammel, da han døde, og 170 cm høj. På hovedet havde han en uldhue. Om livet bar han et lændeklæde, og over sig havde han en kappe.

Den sidste kiste indeholdt en ung mand. Den unge mand var 20-22 år gammel da han døde og ca. 166 cm høj. Mandens kranie, tænder og hår er bevaret. Manden havde en sværdskede af træ. I skeden sad dog ikke noget sværd, men derimod en dolk.

Hvorfor tror du ikke, familien har givet ham et rigtigt sværd med i graven?

Læs mere om den bedravede familie i Borum Eshøj her.

Del denne side