Runer

Jellingstenen og runerne

Det tog tre måneder at riste runerne i den store Jellingsten. Derfor skulle vikingerne tænke sig godt om, inden de gik i gang med at ”skrive” på sten. Men hvad skrev man så om, og hvad ville du skrive?

Baggrund

Den store Jellingsten er den største og mest berømte runesten i verden. Det var den danske vikingekonge Harald Blåtand, der fik rejst stenen omkring år 965.

I dag kan de færreste læse og forstå runerne, men hvor gode var vikingerne egentlig til at læse? Det ser vi nærmere på i filmen, hvor vi også besøger Erik, som er en moderne runerister.  

Læringsmål:

  • Jeg kan fortælle om nogle af de forskelle, der er på den måde man skriver på i dag, og den måde man skrev på i vikingetiden. 
  • Jeg kan fortælle, hvordan vikingerne iscenesatte sig selv og deres familie gennem runesten. 
  • Jeg kan lave mit eget bud på en moderne ”runesten” med udgangspunkt i noget, som jeg er stolt af.  

Trin for trin

Gå sammen i par og se filmen.

Besvar følgende spørgsmål:

  1. Hvornår blev runerne opfundet?
  2. Hvilke forskelle er der på den måde man skriver i dag, og den måde man gjorde det på i vikingetiden?
  3. Hvad blev runestenene brugt til i vikingetiden?
  4. Hvad brugte Harald Blåtand Jellingstenen til at fortælle?

Sidst i filmen stilles spørgsmålet: Hvad ville du gerne huskes for om 1000 år, og hvordan ville du sikre dig at din historie blev hørt? Skriv en ”prale-tekst” og illustrer, hvordan din historie skal overleve. 

Inspiration

Download ark med runealfabet, og prøv at skrive dit navn med runer. Klik her.

Her kan du tjekke, om der er fundet nogen runesten i dit lokalområde. De gule prikker er runesten. Klik her.

Moesgård Museum har lavet en omfattende hjemmeside om runer. Klik her

Del denne side