Vinterferie på Nationalmuseet

Ekspedition for modige dragetæmmere

I middelalderen var drager noget man frygtede. De var farlige væsener ligesom dragerne i Harry Potters troldmandsunivers. I vinterferien er det muligt at komme tæt på disse mystiske væsener på Nationalmuseet. Her kan man blive klogere på både de farlige og hjælpsomme drager, for de eksisterer også. Man kan blive oplært som dragetæmmer, forsøge at nedlægge en drage og klarer man den, udløser det et dragetæmmer¬bevis. Det vil også være muligt at lave sin egen drageunge, som man kan tage med hjem. Man kan få gode råd til hvordan man kan passe og pleje den, så den måske lever i tusinder af år.

Praktisk information
Lørdag den 11. februar til søndag den 19. februar kl. 12-15, (mandag lukket)
Pris: 50 kr. (inkluderer bl.a. lav-selv drage og et dragetæmmerbevis). Børn under 3 år gratis.
Arrangementet er forbeholdt familier, og vi anbefaler workshoppen for dragetæmmeraspiranter i alderen 4-10 år.

En modig dragetæmmer i aktion... 

Del denne side