Musik & rum - trin for trin

Forløbet er tiltænkt 5.-6. klasse, og det vurderes til at vare 8-30 lektioner.

På denne side finder du en trin for trin guide til forløbet. Forløbet er overordnet inddelt i 3 skabende processer: Instrumentbygning, komposition og koncert. Hver proces introduceres med fagstof fra forskellige relevante fagområder. 

Under hvert trin finder du også links til de pdf'er, som du skal bruge i forløbet. 

Introduktion til musik og rum

1. Hvad skal der ske?

Eleverne introduceres til forløbet, de faglige mål og faserne.

2. Hvad er lydinstallationer og kæmpeinstrumenter?

I dette trin introduceres eleverne til kæmpeinstrumenter og lydinstallationer, både meget store 'rigtige' instrumenter og mere kunstneriske eller 'skøre' instrumenter. Anvend materialet Kæmpeinstrumenter og lydinstallationer (Musik).

Introduktion til instrumentbygning

3. Hvad er lyd?

I dette trin introducerer musiklæreren eleverne til grundprincipperne i lyd, til instrumentkategorier og til musikbegreber som optakt til byggefasen. Det er en god idé at lade eleverne afprøve teknikken inden for den instrumentgruppe, de senere skal arbejde med.

Klassen arbejde med følgende elementer:

  • Principperne bag lyd (vibration og resonans). Anvend materialet Lyd og lyddannelse (Natur&teknologi)
  • De fire instrumentkategorier. Eleverne skal aktivere deres forforståelse for lyd og musikinstrumenter: Hvilke instrumenter kender de? Og hvilken instrumentgruppe hører dette instrument mon til? Anvend materialet De fire instrumentkategorier (Musik).
  • Refleksion over lyd: italesættelse og lydbevidsthed. Eleverne undersøger de forskellige principper bag lyddannelsen i hver af instrumentkategorierne. På den måde får de aktiveret deres nye viden samtidig med, at de lærer at gennemskue komplicerede konstruktioner og selv henter inspiration fra dem. Anvend materialet Lyddannelse - elevopgave (Natur&teknologi).

4. Analyse

I dette trin går eleverne på opdagelse på deres egen skole, undersøger hvordan rum, steder og materialer på skolen lyder og diskuterer hvilke steder, der egner sig bedst til deres kæmpeinstrumenter. De udvælger nogle rum eller lydsteder, som de analyserer i fællesskab.

Eleverne arbejder med at beskrive rum/lydsted/soundscape-lydene ud fra en række aftalte musikbegreber:

  1. Hvordan er klangen (lyden) på det her sted? (kraftig/svag) Hvorfor? (tal f.eks. om frikvarter=larm; timer=stille; gården; trappeopgangen; udenfor/indenfor m.m.)
  2. Hænger klangen sammen med rummets størrelse? (stort rum=kraftig rumklang; lille rum=lille rumklang)
  3. Hænger klangen sammen med væggenes og gulvenes materialer? (hårde, glatte gulve og vægge=kraftig efterklang; tæpper på gulvene, gardiner og mange møbler=svag efterklang)
  4. Hvad ville rummene egne sig til? Kæmpeinstrumenter (man kan spille musik på) eller lydinstallationer (som afspiller lyd selv)? Hvorfor?
  5. Kan man bruge nogle af de ting, der er på skolen, til at lave et kæmpeinstrument eller en lydinstallation? (trapper, ventilationsrør, lange gange man kan bevæge sig i, etageadskillelser, store afstande osv.)

Instrumentbygning

5. Fælles konstruktion

Klassen laver i fællesskab et par store instrumenter, som flere elever kan være sammen om at spille på. Målet med den fælles konstruktion er at sikre, at eleverne får en forståelse for grundprincipperne i instrumentbygning. Samtidigt giver den fælles konstruktion et fælles udgangspunkt, som eleverne kan støtte sig til, når de efterfølgende skal bygge deres egne instrumenter i mindre grupper. Eleverne bevidstgøres på denne måde om nogle af de tekniske udfordringer, som byggeprocessen byder på, inden de selv skal finde på. Og de mærker selv hvilken effekt, materialevalget og konstruktionens detaljer har på instrumentets klang.

I kan med fordel afprøve forskellige materialer på samme konstruktion, og tale om forskelle og ligheder. Det kunne være en brætciter med forskellige strengetyper, en xylofon med forskellige klangstave eller en tromme med forskellige membraner og 'kroppe'. 

Processen kan evt. tænkes sammen med 'Hvad er lyd'-elevopgaverne, hvor der fokuseres på selve lyddannelsen.

I kan tage udgangspunkt i følgende tre materialer:

  • Byggevejledning (Håndværk&design) som gennemgår de enkelte instrumenter.
  • Instruktionsvideoerne - her kan du og klassen følge processen og få fif til jeres egen instrumentbygning.
  • Materialet Valg af materialer (Håndværk&design)Undervejs i processen taler klassen løbende om instrumenternes konstruktion, materialer og musikalske egenskaber. Anvend gerne begreberne fra instrumentanalysen. Overvej også sammen med eleverne hvilke materialer, der kan erstatte de naturmaterialer, I har talt om - når I nu ikke lige har en bambusskov i gården. F.eks. nedløbsrør, oliebøtter m.m.

Værkstedsarbejdet skaber en fin ramme for at samtale om musikken og dens klanglige egenskaber. For at få eleverne til at reflektere over konstruktionen og fysikken bag lyden kan I undervejs tale med eleverne om, hvilken instrumentkategori(er) deres instrument tilhører, og om instrumentets klang og om konstruktionen:

  • Hvad er det for et instrument, du arbejder på?
  • Beskriv klangen og hvad den egner sig til.
  • Beskriv hvordan lyden skabes og reguleres.
  • Hvordan skaber du forbindelsen mellem vibration og resonans, så vi kan høre noget? 
  • Hvilke tonehøjder kan du lave – kan du regulere det? Hvordan finder du f.eks. en oktav, en kvart og en kvint? 

6. Selvstændig konstruktion

Eleverne deles i mindre grupper, som hver skal bygge et instrument til et særligt rum. Opgaverne tilpasses skolens forhold, bygningens muligheder og evt. udeareal.  Instrumenterne bygges ud fra en række opgaver: Anvend materialet Instrumentbygning til rum (Musik).

Grupperne starter med at finde det sted på skolen, hvor deres instrument skal installeres, og de undersøger mulighederne på stedet. 

Når sted og instrumentkategori er valgt, kan grupperne enten tegne ideer til deres instrument - så de kan sætte fantasien lidt fri, eller de kan diskutere hvordan deres instrument skal udformes. Efter at have tænkt over de tekniske udfordringer og løsningsmuligheder er eleverne klar til i fællesskab at blive enige om, hvilket kæmpeinstrument de vil bygge.

Om processen i dette trin:

  • Alle grupper går i gang med at løse byggeopgaverne. Grupperne planlægger selv byggefasen, vælger materialer og finder det nødvendige værktøj.
  • Arbejdet forløber i korte arbejdsgange (30 minutter), afbrudt af korte præsentationer og evalueringer i den samlede klasse. På den måde har grupperne hele tiden et mål at arbejde hen imod (næste præsentation). Samtidig får de gavn af videndeling og sparring på tværs af grupperne. 
  • I byggeprocessen skal eleverne hele tiden udforske instrumenternes klang og muligheder: Hvordan lyder de, og hvordan kan man spille på dem?
  • Undervejs i byggeprocessen kan du som lærer have brug for at motivere eller udfordre de elever, som enten sidder fast eller er blevet hurtigt færdige. Her er forslag til nogle supplerende motiverende og /eller udfordrende opgaver. Anvend materialet Supplerende opgaver til instrumentbygning (Musik).

Tilføjelse: Eleverne kan inddrage matematikfagets geometri, når de udformer musikinstrumenterne, og forholdsregning, når de stemmer instrumenterne.

Introduktion til komposition

7. Opbygning af viden

Med afsæt i introduktionen til lydinstallationer og kæmpeinstrumenter (fra trin 2) taler klassen om soundscapes, om hvordan forskellige lydsteder kan skabe forskellige rammer for musik, og hvordan man kan komponere et stykke musik til sådan et bestemt lydsted. Anvend materialet Soundscapes (Musik).

8. Analyse

Eleverne udforsker deres egne instrumenter, afprøver forskellige spilleteknikker, lytter og diskuterer forskellige muligheder. De elever, som vil arbejde med lydinstallation, kan f.eks. optage lyden af deres instrument og afspille den som del af deres lydinstallation. 

Komposition

9. Fælles komposition

Musiklærer og elever taler sammen om, hvordan en komposition kan lyde: om rytme, melodi, klang, tempo, form m.m., og om hvordan man tilpasser sin musik til forskellige typer rum og soundscapes. Noget musik kan være kraftigt, noget svagt. Andre steder vil rummets akustik kræve enten hurtige eller langsomme toneskift. Anvend materialet Italesættelse (Musik)

Hvis I f.eks. komponerer musik i et stort rum med meget stor efterklang (langt ekko), så skal musikken ikke være hurtig, for så mudrer tonerne sammen. I sådan et rum behøver I heller ikke at spille særlig kraftigt for at musikken kan høres. Rummet forstærker selv lyden (resonans, akustik). (Men hvis I vil forskrække nogen, så er det en god idé at spille rigtigt kraftigt i sådan et rum). I et lille rum kan man til gengæld spille super hurtig musik, fordi rummets akustik ikke skaber lang efterklang - så kan man høre alle tonerne.

Hvis I komponerer musik til et sted, hvor der er meget larm, så skal musikken være meget kraftig for at overdøve larmen. For eksempel ude i skolegården eller på gangen i et frikarter. Men I kan også få folk til at spidse ører og lytte, hvis I spiller meget svagt, selvom der er meget larm. Så bliver de nysgerrige, stopper op og går hen og lytter til den musik, som I spiller. På den måde kan man ændre et steds baggrundslyd ved at spille noget uventet musik og ændre stemningen.

Prøv at lægge mærke til hvordan musikken opleves, hvis I spiller den i et frikvarter med mange børn på gangen, eller når de alle er til time. Hvilken del af musikken kan man høre, når der er frikvarter, og hvilken når der er time? I kan også prøve at spille den i mørke.

10. Selvstændig komposition

Herefter går grupperne i gang med selv at komponere et stykke musik på deres instrument, i samspil med det valgte sted.

I kan læse om akustik og efterklang i materialet Lyd og lyddannelse (Natur&teknologi).

Grupperne får til opgave at komponere et stykke musik på deres kæmpeinstrument, som passer til deres lydsted (soundscape) eller til deres lydinstallation.

De starter med at undersøge de klanglige muligheder i deres instrumenter og på det valgte sted, og de bliver enige om, hvad deres musik skal kunne: Skal den skabe en særlig stemning, tiltrække opmærksomhed, være en stille baggrundslyd, eller noget andet? Læreren eller en gæstekomponist hjælper eleverne igennem kompositionsforløbet. Anvend materialet Kompositionsguide (Musik).

Undervejs må de meget gerne tilpasse instrumenterne til opgaven eller til deres lydinstallation.

Afslutning

11. Koncert

Elevernes kompositioner indgår til sidst i en fælles komposition: en lang soundwalk/komponeret lydvandring gennem skolen, hvor publikum kommer forbi hvert af de store instrumenter eller lydinstallationer og oplever, hvordan de enkelte kompositioner smelter sammen til et samlet lydvandringsværk. Anvend materialet Lydvandring (Musik).

Hvis koncertsituationen er ny for eleverne, vil det være en god ide også at tale den performative del igennem inden koncerten. Tal f.eks. om:

  • Hvordan holder man fokus undervejs?
  • Hvordan kan man være med til at sørge for, at publikum også lever sig ind i musikken?
  • Er der nogen, som har sommerfugle i maven?
  • Husk dyb indånding og øjenkontakt inden I går i gang

Sørg også for, at koncerten sker i direkte sammenhæng med det forudgående arbejde, således at eleverne ikke mister energien fra tilblivelsesprocessen. De er oftest meget stolte af deres produkt og vil gerne have mulighed for at vise det frem enten for skolekammerater, forældre eller andet personale på skolen. 

Tutorials til instrumentbygning

Klik her og få oversigten over de forskellige instruktionsvideoer, som viser hvordan instrumenterne kan bygges. Både til inspiration for dig og dine elever.

Del denne side