Særligt tilbud til Frederiksbergs skoler i 2017-18

Med støtte fra Frederiksberg Fonden kan Musikmuseet i skoleåret 2017-18 byde 40 klasser fra 1. og 4. klassetrin fra Frederiksberg gratis velkommen i museets undervisningstilbud. Med fokus på faglig og sanselige læring kan elever opleve instrumenterne helt tæt på. 

Tilmelding kan ske fra d. 15. maj 2017.

For tilmelding skriv til: ulla.hahn.ranmar@natmus.dk

For 1. kl.: Har du hørt min lyd?

I dette forløb skal vi udforske vores egne og musikinstrumenternes lyde. Gennem musikalske lege sætter vi fokus på instrumenternes lyde og familier. Vi arbejder med sprogliggørelsen af det oplevede, og eleverne får selv mulighed for at spille på forskellige instrumenter.

Med udgangspunkt de forskellige instrumentfamilier går vi efterfølgende på opdagelse med ørerne i museets udstilling  og leder efter kendte og nye instrumenter. 

For 4. kl.: Det Klingende Museum - klassisk spor

I Det Klingende Museum - klassisk spor møder eleverne instrumenter fra alle grupperne i det klassiske symfoniorkester. Forløbet består af 2 besøg, som kan placeres i løbet af samme skoleår. 

Forløbets første besøg er en hands-on-workshop, hvor eleverne afprøver instrumenterne fra alle instrumentgrupper i symfoniorkestret. Andet besøg foregår i museets udstilling, hvor vi bygger videre på elevernes erfaringer fra første besøg og undersøger instrumenternes og orkestrets tilblivelse og historie. 

Del denne side