Rundvisninger og foredrag

Her er hvad vi tilbyder

Rundvisninger foregår ude i monumentområdet på vandring mellem høje, runesten, skibssætning og palisade med fortællinger fra Jellings fantastiske fortid. 

En rundvisning varer normalt 45 minutter og koster 600 kr., men vi tilbyder også rundvisninger på 1½ time (1.200 kr.).

Særpris for skoler og ungdomsuddannelser: 500 kr. for den første og 300 kr. for de efterfølgende rundvisninger samme dag.

Rundvisninger uden for åbningstid tillægges 300 kr. (engangsydelse).

Tillæg for rundvisning på engelsk/tysk: 100 kr.

Priserne gælder for skoleklasser og grupper på op til 25 - 30 personer.

For at give alle vore besøgende den bedste oplevelse tilbyder vi kun rundvisninger inde i oplevelsescentret uden for normal åbningstid. I visse tilfælde kan vi dog lave rundvisninger inde for grupper på op til 15.

Indendørs tilbyder vi foredrag for op til 90 personer ad gangen med billeder og fortællinger svarende til turen rundt i monumentområdet. Prisen er 900 kr. og varigheden er 45 min. Er I særligt interesserede, kan I også bestille et foredrag på 1½ time (1.800 kr.).

For booking kontakt Henrik Nielsen på 4120 6333 (hverdage 9-15, i november og december dog kun tirsdag-fredag 9-12) eller på mail.

Del denne side