Praktisk information om Kongernes Jelling

Hvad koster det at komme ind?

Der er gratis adgang.

Hvornår kan jeg besøge oplevelsescentret?

Se under åbningstider.

Kontakt

Information, café og butik: 4120 6331 (åbningsdage 11-16)

Booking, info og skolekontakt: Formidler Henrik Nielsen er klar ved telefonen på 4120 6333 (hverdage 9-15) eller på mail.

Museumsinspektør og formidler Adam Bak træffes på 4120 6332 eller på mail.

Formidlings- og eventansvarlig Morten Teilmann-Jørgensen træffes på 4120 6335 eller på mail.

Overinspektør og daglig leder Hans Ole Matthiesen træffes på 4120 6330 eller på mail, hvis det drejer sg om særlige arrangementer, historiefaglige elle forskningsmæssige spørgsmål.

Hvordan finder jeg vej?

Adressen er : Gormsgade 23, 7300 Jelling, men hovedindgangen vender mod Vestergade (Klik for at se på kort)

Hvad hvis vi kommer i en gruppe?

Alle er velkomne, men vi forventer, at større grupper og rejseselskaber melder deres ankomst på forhånd. Det sikrer den bedste oplevelse for alle i et travlt hus.

Kan jeg få noget at spise og drikke?

I Kongernes Jelling findes en café, hvor du kan købe drikkevarer, kaffe og kage. I sæsonen (april - oktober) kan du også købe lette anretninger, som også kan serveres mod forudbestilling (se under Caféen).

Må jeg tage min egen mad med?

Kun i særlige tilfælde og efter forudgående aftale kan medbragt mad spises i caféen (ikke muligt maj-september). Men i monumentområdet findes borde og bænke.

Må man have hund med?

Servicehunde er velkomne, men ellers er der ikke adgang for hunde.

Kan jeg tage barnevogn med?

Barnevogne fylder for meget i udstillingen, når der er mange gæster, så de kan parkeres ude eller i foyeren, men klapvogne er velkomne.

Kan jeg komme rundt med kørestol?

Ja, Kongernes Jelling er et handicapvenligt sted og er tilgængeligt med kørestol og rollator. Du har også mulighed for at låne en kørestol på stedet.

Kan jeg komme på nettet hos jer?

Ja, det kan du. Der gratis adgang til Natmus_Free_Wifi.

Må jeg tage billeder og optage video?

Ja, til privat brug. Og vi bliver rigtig glade, hvis du tagger dem #kongernesjelling og #natmus, så vi kan se dem på de sociale medier.

Hvad med garderobe og baggage?

I kælderen findes garderobe med bagagebokse. Større rygsække kan opbevares efter aftale med personalet.

Skolebørn?

Har vi heldigvis masser af. De kommer mest om formiddagen.

Rygning?

Er ikke tilladt. Hverken i huset, på tagterrassen eller på matriklen.

Del denne side