Frøslevlejrens nyere historie (1984 - i dag)

I 1984 dannede Sønderjyllands Amt og Bov Kommune Den Selvejende Institution Frøslevlejren med det formål at restaurere bygningerne i lejren og  ”bevare lejren som et historisk mindesmærke fra 2. Verdenskrig”. Sådan formuleredes det i en lokalplan for Frøslevlejren, som nu officielt fik sit gamle navn tilbage.Staten, som via Statsskovvæsenet ejede lejrarealet, overdrog Den selvejende Institution Frøslevlejren brugsretten til arealet og bygningerne – bortset fra Frøslevlejrens Museum, som ejedes af Nationalmuseet.

De færdigrestaurerede barakker blev successivt udlejet af Den Selvejende Institution Frøslevlejren, idet målet var, at lejren skulle være selvfinansierende via huslejerne. Over en kort årrække rykkede en række institutioner ind i lejren: en naturskole, et kursuscenter, et Hjemmeværnsmuseum, en udstilling om Civilforsvaret, og en udstilling om Amnesty International. Sidste skud på stammen er et FN-Museum. Kursuscenteret var ikke rentabelt og dets bygninger blev overtaget af  Frøslevlejrens Efterskole med ca. 100 elever. Et fælles træk for de nævnte udstillings- og museumsaktiviteter er, at de i mere eller mindre grad finansieres af de bagved stående organisationer og i øvrigt drives af frivillige. Nogle af Den Selvejende Institutions Frøslevlejrens dispositioner i lejren vakte offentlig debat og kritik. Ikke mindst to tidligere Frøslevfanger fra det præsidium, som i 1969 havde overdraget staten Frøslevlejrens Museum var kritiske: man anklagede Den Selvejende Institution Frøslevlejren for at profanere lejrområdet, bl.a. ved upassende udlejninger, som stred mod lokalplanen for Frøslevlejren.

Senest rettedes kritikken mod udlejningen af tre tidligere fangebarakker til Foreningen af Danske Eksportvognmænd, som indrettede sin administration i de tre bygninger.

Staten blev også anklaget for at have brudt klare aftaler, bl.a. ved i 1984 at have afgivet brugsretten til  området til Den Selvejende Institution – i stedet for at etablere den mindepark i Frøslevlejren, som staten havde forpligtet sig på i 1969, da man påtog sig driften af Frøslevlejrens Museum.

Den nationale mindepark i Frøslevlejren

I maj 1999 blev der i Folketinget fremsat et forslag til folketingsbeslutning om at etablere en national mindepark i Frøslevlejren. Hovedsigtet fremgik af bemærkningerne til forslaget, nemlig ”at mindeparken ud over Frøslevlejrens Museum alene skal kunne benyttes til museumsdrift i øvrigt samt til anden kulturel virksomhed, der kan fungere i respekt for mindeparken”. Forslaget blev ikke vedtaget, men henvist til Kulturudvalget, som skulle finde en løsning, der nød bred politisk opbakning.

Denne løsning blev nået i 2001 efter indgående drøftelser mellem Miljøministeriet, som er grundejer, Kulturministeriet, som ejer Frøslevlejrens Museum og endelig Den Selvejende Institution Frøslevlejren, dvs. amt og kommune, som har brugsretten til området.

Løsningen fulgte fuldstændig intentionerne i beslutningsforslaget, og der blev samtidig afsat 1.5 mil. kr. på finansloven til etableringen af mindeparken.

Efterfølgende blev et større antal træer fældet i den indre lejr for at af-idyllisere området og for at lejrens karakteristiske geometri kunne træde tydeligere frem. Uoriginale stiforløb blev sløjfet og originale retableret. Nyere, lave lysstandere i den indre lejr blev erstattet med autentiske, høje lysmaster. Den temmelig brogede skiltning i lejren blev saneret og udskiftet med Skov- og Naturstyrelsens skilte. Og sidst, men ikke mindst, blev der i sensommeren 2001 nedlagt fire parkeringspladser inde i selve lejren og en ny stor anlagt i tilknytning til, men uden for lejren.

Midteraksen i lejren, hvor pigtråd adskilte det tyske administrationsområde fra fangeområdet, er blevet markeret i terrænet. Ligesom nedrevne fangebarakker er blevet det.

Endelig betyder etableringen af den nationale mindepark, at Foreningen af danske Eksportvognmænd forlader lejren i sommeren 2004.

Alt i alt vil den oprindelige lejr fremstå tydeligere, og først og sidst vil etableringen af mindeparken fremhæve lejrens historie 1944-45.

Del denne side