Frøslevlejrens historie (1944-1945)

Da den tyske besættelsesmagt i efteråret 1943 deporterede et stigende antal danskere til tugthuse og koncentrationslejre i Tyskland, protesterede de danske myndigheder gang på gang, men forgæves.
Under en forhandling med besættelsesmagten i januar 1944 foreslog man fra dansk side, at der blev opført en interneringslejr på dansk grund. Formålet var at forhindre deportationer til Tyskland.
I marts 1944 gik tyskerne ind på tanken, og en lejr med tyskerne som bygherre blev opført ved Frøslev Plantage nær Padborg ved den dansk-tyske grænse. De danske myndigheder, som betalte for opførelsen og driften af lejren, forsøgte yderligere at opnå tilsagn om, at allerede deporterede skulle føres tilbage til denne lejr. Dette så besættelsesmagten positivt på, dog med undtagelse af jøderne, som var blevet deporteret i oktober 1943.

Lejrledelse

Den 13. august 1944 ankom de første 750 fanger til Frøslevlejren. Fangerne kom fra Horserødlejren på Sjælland, og det danske ønske om en tilbagesendelse af deporterede blev aldrig indfriet. Som den tyske betegnelse Polizeigefangenenlager Frøslev antyder, husede lejren Det tyske Sikkerhedspolitis fanger, og dets chef i Danmark, SS-Standartenführer und Oberst der Polizei Otto Bovensiepen, lagde retningslinierne for driften. Lejrens kommandantskab bestod af SS-personel, ganske som i en almindelig kz-lejr, medens det var personel fra det tyske Ordnungspolizei i Danmark, som forestod den indre lejrledelse, først og fremmest opsynet med fangerne.

Hvad der imidlertid gør Frøslevlejren til noget helt specielt i europæisk sammenhæng var Den danske Forvaltning i Frøslevlejren: Tyskerne havde nemlig accepteret, at det danske fængselsvæsen skulle stå for fangernes forplejning og visse andre forsyninger. Fængselspersonalet i Den danske Forvaltning, i alt ca. 10 mand, fik til huse lige uden for det egentlige lejrområde. Inde i selve lejren var fængselsvæsenets hovedbastion lejrkøkkenet. Og man tør fastslå, at fangerne fik en både rigelig og nærende kost. Lægger man dertil, at tortur, vold, ydmygelser og drab stort set ikke forekom i Frøslevlejren, retfærdiggør det betegnelsen ”verdens mærkeligste kz-lejr”.

Fangeselvstyre

Ganske som i andre lejre ønskede tyskerne, at fangerne fik et begrænset selvstyre. I Frøslevlejren  fremelskede fangeselvstyret imidlertid aldrig det grusomme hierarki, som var så karakteristisk for kz-lejrene.

Tværtimod kom der til at fungere som et effektivt skjold mellem fangerne og den tyske lejrledelse. At det gik sådan, skyldes tre forhold: For det første var der aldrig mangel på fødevarer, og dermed heller ingen basis for en rå overlevelseskamp fangerne imellem. For det andet var Frøslevfangerne præget af en betydelig homogenitet. De fleste var såkaldt ”politiske” fanger, dvs. modstandsfolk eller under mistanke for at være det, og alle var af samme nationalitet.

Dette forhindrede i vid udstrækning  de magtkampe, som kendes fra kz-lejrene, hvor der var mange forskellige fangekategorier og nationaliteter. Og endelig for det tredje, som noget helt afgørende: Frøslevlejren lå i Danmark, hvor man havde en helt speciel besættelsespolitisk situation, som kan føres tilbage til ”fredsbesættelsen” den 9. april 1940. Danmarks særstatus i det tysk-besatte Europa kom i høj grad til udtryk i den tyske administration af Frøslevlejren. Ja, Frøslevlejren kan vel karakteriseres som selve spejlbilledet af Danmarks særstatus. Fangeselvstyret, for hvem det blev et mål at holde tyskerne ude af fangeområdet, dvs. den indre lejr, opbyggede en uhyre effektiv organisation, som kom til at sidde på op mod 90% af den praktiske drift. Således styrede fangeledelsen nærmest suverænt tilrettelæggelsen af arbejdet, for som i andre tyske lejre, skulle fangerne arbejde.

Frøslevlejren var bygget til ca. 1500 fanger, i marts 1945 var fangetallet imidlertid over 3000. Skulle så mange fanger beskæftiges, fordrede det kreativ tænkning. I slutningen af april nåede man som følge af evakueringen af nordiske kz-fanger i Tyskland helt op på 5500 fanger. I alt passerede ca. 12000 lejren fra august til befrielsen.

Deportationer

I ét meget væsentligt anliggende var fangeledelsen dog stort set magtesløs: Kun en måned efter, at lejren var taget i brug, brød tyskerne selve grundlaget for lejrens oprettelse ved at deportere 195 fanger til kz-lejr i Tyskland. Dette udløste proteststrejker over hele landet, begyndende med jernbanepersonellet i Padborg. Den første deportation blev fulgt af flere, således at godt 1600 Frøslevfanger blev deporteret til Tyskland. Ca. 220 af dem døde.

Alligevel må lejren med danske øjne betragtes som en succes. Op mod 7000 blev interneret i Frøslevlejren, og såfremt den ikke var blevet bygget, må man antage, at flertallet af disse var blevet deporteret til Tyskland.

Dertil kommer, at  selv om en fange blev deporteret fra Frøslev til Tyskland, betød anbringelsen i Frøslev som regel en forhalelse af deportationstidspunktet, hvilket ikke var uvæsentligt for overlevelsesmuligheden. Dødeligheden i den første transport fra Frøslev i september 1944 var ca. 25%, mens den generelt faldt væsentligt, jo senere deportationen fandt sted.

Del denne side