Faarhuslejrens historie (1945-1949)

Umiddelbart efter den tyske kapitulation den 5. maj 1945 tømtes Frøslevlejren for fanger – for omgående at blive fyldt op med nye: Under retsopgøret efter besættelsen blev lejren under navnet Faarhuslejren anvendt som først interneringslejr under modstandsbevægelsens kommando og siden som statslig straffelejr for såkaldte landssvigere, dvs. personer, som var blevet dømt for utilbørlig samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Faarhuslejren blev den største straffeanstalt for landssvigere i Danmark.

Tidligere fange og Lagerältester, dvs. dansk lejrleder, i Frøslevlejren, P.M. Digmann blev efter befrielsen lejrkommandant i Faarhuslejren.

De indsatte i Faarhuslejren var først og fremmest mandlige medlemmer af det tyske mindretal i Nordslesvig, et geografisk område svarende til det nuværende Sønderjyllands Amt. De blev først interneret og for langt størsteparten siden dømt på grund af tysk krigstjeneste, enten på udefronten i Waffen-SS eller på hjemmefronten i de uniformerede og bevæbnede korps Zeitfreiwilligendienst og Selbstschutz.

Det retslige grundlag for dommene var som regel det såkaldte straffelovstillæg, som blev vedtaget af Rigsdagen i sommeren 1945. Det gav, med tilbagevirkende kraft, hjemmel til at straffe personer, som havde bistået den tyske besættelsesmagt, f.eks. ved at forrette tysk krigstjeneste.

Først den 1. juni 1945 skiftede Frøslevlejren officielt navn til Faarhuslejren. Det forklarer, hvorfor denne Hvide Bus i maj-dagene 1945 transporterer ”Stikkere til Frøslevlejren” fra Aabenraa. ”Stikkerne” var sandsynligvis medlemmer af det tyske mindretal.

Indtil august 1945, hvor fængselsvæsenet overtog den fulde drift af Faarhuslejren, var det folk fra den tidligere fangeledelse i Frøslevlejren, som udgjorde kommandantskabet. Og i perioden fra maj til august 1945 var der en utrolig grad af kontinuitet fra den ene lejr til den anden. F.eks. bevarede man fangeselvstyre-princippet  fra Frøslevlejrens tid, ligesom det nye danske kommandantskab anvendte den tyske Haus- und Strafordnung, dvs. lejr-og straffereglement.

Faarhuslejren som symbol

Langt de fleste af strafafsonerne i Faarhuslejren kom fra det det tyske mindretal. I alt drejede det sig om godt 3.000 personer.  Ca. 25% af samtlige dømte danske landssvigere var dermed fra det tyske mindretal. Hvor Frøslevlejren står som et stærkt symbol på tysk besættelse og dansk modstand, er Faarhuslejren tilsvarende symbolladet, her blot som et symbol på retsopgøret efter besættelsen.

Først og fremmest for det tyske mindretal, for hvem Faarhuslejren nærmest blev en mental tilstand i efterkrigsårne. Man taler om den såkaldte ”Faarhusmentalitet”, hvor følelsen af at være uretfærdigt dømt udgør en hovedingrediens.

I 1949 blev Faarhuslejren afviklet. Da havde langt hovedparten af landssvigerne udstået deres straffe.

Del denne side