Tanken bag teater på Frilandsmuseet

Frilandsmuseets teater sætter fantasien i sving og får fortid og nutid til at spille sammen.
I mere end 10 år har en række af vor tids mest spændende dramatikere, instruktører, skuespillere og musikere været med til at fortælle historien på helt nye måder. 

Museets landskaber og huse bliver brugt som scene og i 2012 rykkede Frilandsmuseets teater også indenfor i Bernhard Olsen Teateret. En gymnastiksal fra 1920 med svungne træhvælvinger og gedigen charme, er i hænderne på museets arkitekt blevet til et stemningsfuldt og moderne teater. I Bernhard Olsen Teateret er der nu mulighed for at spille teater året rundt.

En kedelig nyhed er, at Frilandsmuseet ikke har fået støtte til sommerens store teaterforestilling. I 2015 tilbyder vi "Vredens børn" for skoleklasser, sommerens små teaterstykker i højsæsonen ved museumsbygningerne og "Et lille juleeventyr".

Det er rigtigt ærgerligt, og vi håber at vi kan finde støtte andre steder, så vi kan genoptage teatertraditionen i 2016. Det har taget mange år at udvikle en professionel teaterscene men vi frygter, at det ikke vil tage lang tid at afvikle den. Et levende og aktivt teater kræver pleje af et eksternt netværk og en høj intern professionalisme som skal holdes ved lige. Vi er kede af at skuffe vores trofaste gæster som har haft gode, skægge og uhøjtidelige teaterstunder på museet. Frilandsmuseets teater har også nydt stor anerkendelse i museumskredse og er en af de store nyskabelser i museumsformidling i de seneste år.

Der er stadig gratis teaterforestillinger om sommeren og til jul spiller vi "Et juleeventyr"

Se årets forestillinger på Frilandsmuseet.

Del denne side