Kålgård og køkkenhave, gården fra Vemb

I Vestjylland på forblæste hedeegne lå haverne i læ af gården. Haverne blev kranset af et tørvedige, som blev skiftet ud ca. hvert tredje år. Digejorden blev genbrugt i køkkenhavens sandede jord, så den blev bedre.

I haverne stod løg, krydderurter, kål og kartofler - grove grønsager nødvendige i den daglige husholdning. I haven dyrkes også hirse, som blev brugt til grød.

Krydderurteudvalget tæller blandt andet malurt til snaps. Malurten var også et godt loppemiddel, og blev brugt som ormekur til gårdens får.

Timian blev brugt til pølser, til retter som gule ærter eller til the. I haven står timian sammen med de forblæste stikkelsbærbuske som kantplanter i haven.

Del denne side