Korn i Danmark

Kornet kom fra Mellemøsten, og danskerne begyndte at dyrke det i stenalderen for 6000 år siden. Hermed kunne datidens mennesker selv producere fødevarer samtidig med, at de fiskede og gik på jagt. De blev på den måde mindre afhængige af naturen.

Kornet gik fra far til søn
År efter år tog man en lille portion af de største og bedste kerner fra til næste års sædekorn, og sådan gik kornet fra far til søn gennem 150 generationer. På den måde udviklede det sig efterhånden og blev bedre tilpasset klima, skadedyr og sygdomme på det sted, hvor det voksede.

Det kaldes landsorter, og en del af deres styrke er, at planterne er genetisk forskellige fra hinanden. Derfor har de også forskellige egenskaber, og der vil ofte være nogle, der kan overleve langvarig tørke, genstridigt ukrudt eller et sygdomsangreb. Det giver landsorterne en indbygget tilpasningsevne mod sygdomme og misvækst. Men det var ikke altid, at kornet spirede eller klarede sig godt i kamp mod ukrudtet, og det var en katastrofe, når høsten slog fejl.

Nye dyrkningsmetoder og nye sorter
I løbet af 1800-tallet begyndte man at dræne, mergle og dyrke kløver. Samtidig forædlede man nye kornsorter, der var ensartede og tilpasset de nye dyrkningsmetoder. Udbyttet blev mere end fordoblet.
Landmanden købte nu det korn, han skulle så, i stedet for at tage lidt fra sidste års høst til næste års udsæd, og landsorterne forsvandt næsten fra Danmark. Med dem gik den lokale tilpasning foruden andre vigtige egenskaber ved kornet tabt. Nogle af dem smager for eksempel af mere end de moderne.

Gamle kornsorter – nye muligheder
Derfor er det et held, at man i andre egne af Norden dyrkede de gamle og mindre forædlede sorter længe nok til, at de har kunnet indsamles til NordGen. Med korn herfra undersøger man nu, hvilke der kan blive værdifulde for landbruget i fremtiden.

De mange smagsnuancer i gamle kornsorter skyldes et større indhold af mineraler, vitaminer og sporstoffer, og nogle har også et højere proteinindhold. Sorter som ølandshvede og svedjerug giver samtidig et godt brød, ligesom nogle bygsorter giver ny smag til øl.
Da kornet dengang blev dyrket uden bekæmpelsesmidler og kunstgødning, har det vist sig, at nogle af de gamle sorter også passer godt i moderne økologisk dyrkning, der har disse dyrkningsmetoder tilfælles. Det er samtidig håbet, at deres tilpasningsevne vil blive en styrke i fremtidens landbrug, hvor klimasvingningerne formodes at blive større.

Del denne side