Bondekonens have, Barsø

Barsø i Gennerbugten ligger i et mildt område med en rig søfartstradition. Haven ved den store og velhavende bondegård rummer usædvanlige planter, kommet til øens gennem sejladsen.

Haven viser tiden i sidste halvdel f 1800-tallet, men den er meget traditionelt indrettet med geometriske bede, en del af europæisk havekunst siden renæssancen.

I bedene står duftplanter, krydderurter og blomster som f.eks. levkøj. Levkøjen blev populær i 1500- og 1600-tallets haver, og holdt sig populær længe i bøndernes haver. Op ad husvæggen står ældre rosensorter og stokroser.

Både ved prydhaven og bag stuehuset ligger nyttehaver med urter, kål, løg og humle. Bønner klatrer op ad høje stativer, lavet af grene.

I den ene lille nyttehave står havesyre, som var højt skattet. Den blev brugt som suppeurt, rå som salat eller kogt i stuvninger.

Et af havens største afsnit er frugthaven med rækker af æbletræer. I det østsønderjyske område var frugtavlen fremtrædende.

Æblerne er af ældre sorter som Dronning Louise, Borgherre eller flaskeæbler. Om foråret er de mange blomstrende træer et smukt syn.

Gården fra Barsø

Del denne side