Træskomagerens have, Kirke-Søby

Træskomagerens have ser ud som i 1860erne. En af havens roser, Hermosa, er udviklet i 1840.

Langs skellet ind til naboen står stikkelsbær og solbær. Her ligger også husets lille mødding. Møget blev brugt som gødning i haven, eller spredt ud på træskomagerens små og beskedne marker.

Langs huset vokser urter, bla. timian, purløg og peberrod. Bagerst i haven står lægeplanter som f.eks. fingerbøl, der blev brugt til dårligdomme i hjertet.

I haven har man forsøgt at lægge sig efter en pyntelig og victoriansk havemode med runde bede og grønne kantplanter. Rosenbedet er kantet af Liden singrøn, som blev brugt en del på Fyn.

Også pæoner har fundet vej til haven i al deres overdådige, farverige pragt, hvor de blomstrer i maj og juni. Pæonerne blev i løbet af 1800-tallet populære i de danske landbohaver, og det har i folkemunde givet dem navnet "bonderoser".

Haven er kantet af et jorddige med vilde roser. Hegn og gærder omkring bondehaverne skulle helst være tætte og uigennemtrængelige. Hvis køer, geder eller grise slap ind i haverne, kunne de ødelægge høsten i løbet af ganske kort tid.

Træskomagerhuset fra Kirke-Søby

Del denne side