Gård fra Lønne

Gården fra Lønne sogn lå mellem de fede fjordenge syd for Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. I det frodige landskab tjente bønderne penge på både fiskeri, kvægavl og landbrug.

Gården fra Lønne er en rig gård, og rummene er store med smukke bemalinger, dyre vægfliser og fine nipsfigurer.

Erhvervet 1962. Åbnet 1967.

Gårdens historie

Lønnegården i sin nuværende skikkelse blev bygget i 1803 som en firlænget gård. Facaden med indgangsdør og vinduesrækker blev bygget efter tidens smag i en enkel, klassicistisk stil, og helt i grundmur.

Det flotte prestigebyggeri afløste en væsentligt mindre gård, som lå i nærheden med kun to længer. 

Gården var den første i Lønne sogn med fire sammenbyggede længer, og den blev bygget af bonde Christen Thuesen. Han var født på egnen i 1761, og overtog formodentlig gården, da han blev gift i 1782 som 21-årig.

I 1821 gik gården videre til en af Christen Thuesens sønner, Peder Christensen. I 1846 giftede hans datter Anna sig med Søren Hansen, en af sønner fra en nabogård i Lønne. Søren og Anna overtog gården omkring 1848, og fik skøde på den i 1852.

I kontrakterne fremgår det, at Annas yngre bror, Henrik, må have været enten syg eller handicappet, for Peder Christensen betinger sig, at Søren og Anna skal tage sig af Henrik til langt op i hans voksne liv.

Anna og Søren fik selv tre døtre og en søn. Sønnen var desværre uhelbredeligt syg hele sit liv, og to af døtrene, Margrethe og Hansine forblev ugifte. De overtog i fællesskab gården i 1896, og drev den med hjælp fra karle og daglejere.

Karlen Peder Schmidt købte efter nogle års tjeneste gården af de to damer, som flyttede ind i en lille, nybygget villa i nærheden. Damerne blev kaldt "De rige piger" - et navn, der hang ved hele livet.

Bygningen

I 1803 investerede Christen Thuesen en del i sin nye gård. Mest markant og flot er facaden, med fremskudt indramning af indgangsdøren med hvidmalede detaljer omkring.

Der blev sparet på udlængerne, som blev bygget af bindingsværk med en del genbrug fra den gamle gård. Allerede få år efter udbyggede Christen Thuesen dog kostalden, så den også blev lavet helt i grundmur.

De fire længer skaber et lille privat gårdrum. Her står gårdens brønd med en rende ind til stalden, så man kan vande dyrene direkte fra brønden.

Grundmur som teknik stammer fra Nederlandene og Tyskland, og blev først i bøndernes bygninger taget i anvendelse i de sydvestjyske egne, hvor Lønne lå.

Teknikken bredte sig langsom opefter i løbet af 1700-tallet. Det var et udtryk for prestige at kunne bygge en gård helt af brændte teglsten.

Søren Hansen lavede senere, efter 1860, en del forandringer indvendig i stuerne, som blandt andet fik stencilmalede vægge. Stencilmønstrene minder på lang afstand om tapet. Over dørene blev der malet pyntelige blomsterstykker.

Den store stue har under vinduet et langt bord med fast bænk, som snildt rummer 20 personer. I stuen står gårdens nette og kostbare nips fremme. Stuen blev brugt ved gæstebud og gilder.

Selv opholdt man sig til daglig og sov i den lille mellemstue, som ligger mellem køkkenet og den store dagligstue.

Del denne side