Gård fra Barsø, udlænger fra Østlige Sønderjylland

På den lille ø Barsø i Gennerbugten ud for Lillebælt havde man før i tiden en rig søfartstradition, og der var masser af kontakt til søfartsbyerne i det østlige Sønderjylland og på Sydfyn, Langeland og Ærø.

Øens gårde kunne være store, og bønderne velhavende i det frodige, rige område. Frilandsmuseets gård er sammensat af et gårdstuehus fra Barsø og lader fra det østlige Sønderjylland

Gårdstuehus erhvervet 1947. Åbnet 1976.

Lader fra det østlige Sønderjylland

Husets historie

Gården har været ejet af den samme velhavende gårdmandsfamilie i flere generationer.

Omkring 1860 havde ejeren to gårde på Barsø. Frilandsmuseets gård blev brugt som aftægtsgård for ejerens gamle forældre, og den blev i det daglige drevet ved hjælp af ansatte tjenestefolk.

I den periode boede der to piger og to karle foruden det gamle ægtepar på gården.

Gården er forholdsvist gammeldags indrettet i forhold til tidssnittet for indretningen midt i 1800-tallet.På det tidspunkt begyndte de rigeste bønder at investere i bymøbler, tapet, petroleumslamper og i det hele taget lægge sig efter indretningstendenserne hos byernes borgerskab.

Selvom møbler og indretning er rigt dekoreret og rigt udstyret, fastholdt man her på gården en gammeldags rumfordeling med køkken/dagligstue og et par uopvarmede storstuer en suite til opbevaring, gilder og vævearbejde.

Bygningen

Bygningen er ældre end årstallet ved indgangsdøren, 1766. Årstallet angiver boligdelens ombygning fra træ til grundmur, en større investering.

Princippet med en lang længe med bolig i den ene ende og stald i den anden kender man overalt i det sønderjyske område.

I løbet af 1700-tallet begyndte man i området at bygge og ombygge i grundmur fremfor træ, og ombygningerne begyndte først i gårdenes stuehuse. Det er også tilfældet i dette stuehus, hvor staldenden stadig står rejst i rødmalede træplanker.

Huset er et kaminhus med to skorstene. Dene ene skorsten betjener et stort bryggersildsted, mens den anden hører til køkkenildstedet. Som almindeligt for sønderjyske bondehuse, er køkkenet stort og indrettet med langbord og bænk.

Dagligstuen med alkover og bilæggerovn ligger bag køkkenet. I bondegårdene i det meste af resten af Danmark spiste og sov man ellers i det samme rum, dagligstuen, hvor både bord og alkover havde plads.

Indvendigt er gårdens træværk, paneler og alkovedøre rigt bemalede. En mørkegrøn farve går igen i flere rum, og i storstuen har de grønne låger fået marmorerede stafferinger og kanter i hvidt og lysegrønt.

 

 

Gårdens have

Haven er delt i tre afsnit: en prydhave med blomster og krydderurter, en køkken- og humlehave og en frugthave.

I prydhaven er bedene kantet stramt og geometrisk med buksbom.

Gårdens have

Del denne side