Landarbejderhus fra Englerup, Sjælland

Efter de store jordreformer i slutningen af 1700-tallet, ændrede strukturen og sammensætningen af hoveriarbejdet for fæstebønderne sig også.

Flere og flere gårde blev solgt fra til selveje i løbet af 1800-tallet, og bønderne løstes af eller betalte sig fra fæstearbejdets forpligtelser.

Det betød, at godsejernes egne marker skulle drives på en anden måde. De fleste godsejere byggede landarbejderboliger, med kun ganske lidt eller ingen jord. Landarbejderne tjente næsten intet, og de boede til leje i husene hos godsejerne.

Erhvervet 1946. Åbnet 1951.

Husets historie

Engleruphuset blev bygget i starten af 1800-tallet som bolig for en næsten jordløs landarbejderfamilie. Det blev bygget af godsejeren på Ryegaard gods nær Roskilde.

De næste mere end 100 år var det beboet af hårdtarbejdende landarbejdere, som supplerede den meget lave løn med husflid og andet arbejde. I løbet af 1800-tallet voksede mængden af jordløse landarbejdere kraftigt, og de hørte til nogle af de allerfattigste i samfundet.

Husets sidste beboere hed Ole og Sophie Larsen. Parret var landarbejdere på Ryegaard gods, og de boede i huset fra slutningen af 1800-tallet til op i 1900-tallet. Undervejs fik de flere børn, blandt andet sønnerne Hans og Nikolaj.

Sophie er muligvis den landarbejderkone, der af godsets frue fik nogle møbler for lang og tro tjeneste. Disse møbler står nu i huset på Frilandsmuseet.

Bygningen

Huset er ganske lille, men det var oprindeligt endnu mindre. Da det blev bygget i begyndelsen af 1800-tallet, var der lavere til loftet. På et tidspunkt blev væggene gjort højere, så der blev bedre plads i rummet.

Husets vægge er beklædt med sammensyede måtter af rør. De beskytter mod vind og vejr og slid på væggene. De isolerer også en ganske lille smule.

Efter sjællandsk skik ligger køkkenet inde i husets skorsten, og man træder direkte ind i det i forstuen, der også dublerer som storstue. Det er her folkenes kiste til opbevaring af tøj og tekstiler står.

I den lille dagligstue både sov og sad man. Den rummer et bordarrangement og en stor seng og et klædeskab.

Bag stuen ligger et lille bitte forrrådskammer og bryggers med stengulv. Udlængerne rummer en lille lade med logulv og en stald, hvor der netop er plads til en ko med en kalv og en flok høns.

Bag huset ligger et lille grisehus. Landarbejderen opfedede grise, som dels blev brugt i husholdningen, og dels blev slagtet til videresalg - en af de mange sideindtægter, der skulle til for at få hverdagen til at hænge sammen.

Del denne side