Husmandshus fra Dannemare

Husmandsstedet er fra det flade, men frugtbare Lolland.

Lolland ligger lavt, men jordene er gode og fede. Inden 1800-tallets dræningsteknologier tog fart, var der mange sumpede vådområder, og malaria eller "den kolde syge" var en plage på Lolland til omkring år 1800.

I 1870erne byggede man det sydlollandske dige, som skærmede mod stormflod og oversvømmelse. Det er et af de største anlægsarbejder nogensinde udført på dansk grund.

Erhvervet 1950. Åbnet 1957.

Husets historie

Dannemarehuset har en direkte tilknytning til det store dige. I slutningen af 1800-tallet overtog husmand Rasmus Christian Hansen huset sammen med sin svenskfødte kone Johanne.

Han var selv vokset op som husmandsknægt på Lolland, og han tjente som voksen ekstra penge ved at være ansat som lokal opsynsmand på diget. Han var også en begavet spillemand, som spillede flere instrumenter.

Der var gode penge at tjene på at spille til bryllupper, julegilder eller andre af årstidens ellers livets fester hos de lollandske landsbybeboere. Rasmus Christian Hansen komponerede også selv dansemelodier, som passede til det lokale publikums ønsker og behov.

Inden Rasmus overtog huset, var han nogle år ansat som karl hos den forrige ejer, en enke med børn. På et husmandssted som dette kunne man ikke leve af det beskedne jordtilliggende alene. Man var nødt til at gå på dagleje i høst- og tærsketid hos de lokale bønder eller have en eller flere biindtægter.

Det ændrede sig, da diget kom. Flere af de lokale husmænd tjente gode penge som arbejdsmænd i de år, diget blev opført, og flere af dem, som Rasmus, tjente penge på det efterfølgende opsynsarbejde.

De lokale bønder var utilfredse med, at deres billige arbejdskraft nu fik andre muligheder, så husmændene ikke var så afhængige af dem længere.

Rasmus giftede sig med en svensk pige. Omkring år 1900 var der mange indvandrere og sæsonarbejdere fra det dengang noget fattigere Sverige og Polen. Pigerne arbejdede i områdets uendelige roemarker, som leverede enorme mængder sukkerroer til de lolland-falsterske sukkerfabrikker.

Da 1. verdenskrig kom og lukkede de almindelige handels- og sejlruter fra 1914, døde den polske sæsonindvandring til området ud. Der findes dog stadig mange efterkommere af de polske gæstearbejdere på Lolland endnu.

Bygningen

Dannemarehuset er tolænget, og pladsen i bygningerne er udnyttet til sidste kvadratmeter. I den ene længe ligger boligen med køkken og stuer, i den anden ligger lo og lade og svinehus blandt andet.

De to længer er sat i vinkel, så der dannes en overdækket vognport i hjørnet mellem dem. Bag huset ligger et lille skur, som rummer husmanden lille huggehus og tømmerværksted.

Efter egnens skik og brug er bygningen kalket hvid både over bindingsværkets træværk, og felternes lerklinede tavl. Taget er tækket med halm, og husets gavle er også tækkede.

På Lolland endte husgavlene ofte i et lille, tækket udhæng, en skyne. Under skynen hang stier, brandhager eller andre redskaber i tørvejr på husets ydervæg.

Køkken og bryggers er bygget op omkring et stort ildsted med en skorsten, som det var almindeligt på Sjælland med øer. I stuen får man varme fra den brændsel, der fra den store skorsten kan skubbes ind i bilæggerovnen på den anden side af væggen gennem et hul.

Husets have

Efter gammel landboskik er haven inddelt i stramme geometriske bede.

Bag huset ligger gårdsplads og brændehave. Under æbletræet går hønsene frit i "puthaven"

Husets have

Del denne side