Hus fra Tågense

Tågensehuset lå på på det flade, men frugtbare og milde Lolland. På grund af den gode jord var Lolland og Falster tidligere besat med store godser, og nogle af Danmarks rigeste og ældste adelige familier boede her.

Husmændene indgik i denne godsverden som små, men naturlige brikker. Husmændene på stedet har fæstet huset mod at levere fæsteafgift, landgilde og arbejdskraft på godsmarkerne.

Livet blev yderligere opretholdt ved hjælp af arbejde og husflid ved siden af.

Erhvervet 1928. Åbnet 1946.

Husets historie

I Tågensehuset levede flere generationer af husmænd. De fæstede husets af godset med et meget lille jordtilligende på ca. 3 tdr. land. Det meget lille landbrug har næppe givet afkast til mere en det nødvendige husbehov.

Husmændene var derfor afhængige af de større fæstebønders trækdyr, når der skulle pløjes eller harves. De lånte trækkraft og redskaber mod at arbejde for bønderne i høsttiden eller ved vinterens tærskearbejde. De tjente sig også en meget beskeden løn på dette arbejde.

Husmandskonerne gik også på hoveriarbejde på godset i høsttiden, som malkekoner eller ved opgaver som storvask eller høhøst. Derudover tjente de penge på dagleje hos bønderne, på husflid som vævning eller kurvebinding, på at sælge fjerkræ og æg.

I Tågensehuset er storstuen næsten helt fyldt op af en væv og væveredskaber. Husmandskonen har vævet for egnens bønder, og dermed tjent ekstra penge.

I den lille boligs dagligstue har man levet det meste af sit vågne liv. Man sov og spiste i stuen, man fødtes og døde i sengen, og her sad man i de kolde vintre med håndarbejde og husflid.

Bygningen

Huset blev bygget en gang i 1700-tallet, og det udviser nogle særlige træk, som skyldes en umiddelbar udnyttelse af lokale og billige ressourcer.

Som vanligt på egnen er det bygget i bindingsværk, og kalket hvidt på både træ og tavl. På et tidspunkt er flere af husets ellers lerklinede tavl blev udmurede med ubrændte lersten - en mere holdbar løsning.

Udskuddet i den ene ende lavet af kampesten er et godt eksempel på en billig tilbygning. Store og små sten skulle hvert år med møje og besvær samles ind på markerne, så de ikke kom i vejen for plov og harver.

Sten blev brugt til stengærder eller til belægninger. Men altså også når man havde brug for at udvide sit hus. Udskuddet i Tågensehuset gav plads til en gris eller to.

Taget bæres ikke kun af skåret tagtømmer. Det skrå stråtag hviler på et par tvejer, et par naturgroede, svære grene, der deler sig i en kløft øverst. Man har taget et par solide grene, barket dem lidt af og hugget dem nødtørftigt til.

I den lange længe findes både stald, lade og lo og bolig. Som vanligt på Sjælland og øerne ligger køkkenet overfor forstuen i en stor skorsten, der giver plads til både husmoder og ildbænk med gryder. Bageovnen stritter ud på bagsiden af huset med indfyring fra skorstenen.

Del denne side