Møllergård fra Ellested

Møllergården fra Ellested er stor og solidt bygget. Mølleværket i bygningens ene ende drives af to store møllehjul.

Gårdens stuer er indrettet i nydelig klunkestil efter tidens forbilleder og købstædernes mode omkring 1880.

Gårdens mølleværk

Erhvervet 1948. Stuehus åbnet 1964. Udlænger åbnet 1995.

Møllens historie

Møllen kan genfindes tilbage i 1600-tallet, hvor den hørte under godset Glorup. Senere optræder den som fæstegods under herregården Lykkesholm under navnet Nymølle.

Den var op gennem 1700-tallet beboet af forskellige fæstere og møllere. til mølllen har altid hørt en pæn portion fæstejord, og mølleren dreve landbrug som fæstebonde ved siden af mølleriet.

Op gennem 1700-tallet var møllens fæste velhavende. Det gælder blandt andet møller Rasmus Lausen, der døde i 1739. Han efterlod sig værdier i boligen for flere hundrede rigsdaler.

I 1744 overtog Johan Jørgen Graff fæstet, og han giftede sig med Helvig Maria Johansdatter Fischer, der var husholderske på herregården. En fin baggrund og et fint ægteskab, som gik over i den lokale historie.

Den sidste møllerfamilie på stedet begyndte med Helle Eriksen. Han blev født i 1770, og arbejdede som svend på møllen, indtil han fæstede den i 1825, samtidig med at han ægtede den forrige fæsters enke.

Hans søn Otto, født 1842, drev møllen videre til sin død i begyndelsen af 1900-tallet. Efter hans død drev datteren Anna Hellesen (født ca. 1875) møllen videre sammen med moderen og en enkelt svend, men med elektricitetens komme lige inden første verdenskrig lukkede mølleriet på stedet ned.

Bygningen

Møllergårdens stuehus er i modsætning til flere andre bygninger på Frilandsmuseet ikke ændret ret meget siden 1700-tallet. I en synsforretning fra 1729 genfinder man stort set huset, som det ser ud i dag.

Det store hus var solidt bygget af egetømmer, og mølleværket lå som nu i den ene ende. Der var også den gang værelser på loftet med vinduer ud til en høj gavl. Det solide byggeri vidner om møllerens status på godset og i landsbyen.

På stuehuset er der sat en vinkelret længe, som rummer bryggers og mælkekammer. Bryggerset er rummeligt med et stort ildsted, og mælkekammeret har en lille varmeovn.

Bryggerslængen bærer i modsætning til hovedhuset præg af at være opført med genbrugstømmer og tømmer af lidt ringere kvalitet. Den er heller ikke så fint farvesat, men blot kalket hvid over stok og sten.

Udlængerne til gården er opført at spinklere tømmer, og de er kalket hvide over stok og sten. Ved synsforretningen i 1729 var de i ringe stand, noget som efterfølgende fæstere fik rettet op på.

Møllen har to vognporte. en med plads til et par arbejdsvogne, og en med møllerfamiliens finere kørevogn. Møllens stuer er indrettet som hos Anna Hellesens forældre.

De fik i slutningen af 1800-tallet dekoreret og møbleret rummene efter tidens fine og sirlige klunkestil med polstrede møbler, kurvestole, potteplanter, hængelamper og masser af små hylder og borde med nips. Stuerne blev tapetserede, og der kom gulvtæpper på gulvene.

Møllergårdens have

Den store have er grøn og anlagt efter engelsk forbillede ca. 1890

Stierne er slyngede, og haven rummer to lysthuse, hvor man kan sidde gemt i skyggen

Møllergårdens have

Del denne side