Et Juleeventyr

Spiller 14. nov. – 20. dec. 2017

Fra 6 – 106 år
Varer 45 min. 

Juletraditionen tro, så opsætter Frilandsmuseet Charles Dickens herlige klassiker om den gamle gnier, der ikke forstår sig på julehygge. Spild af tid! Unødigt frås! Og de fattige skal også mærke det er jul, vrænger han og svinger stokken. Gu skal de ej, skælder han. De skal tage sig sammen! 

Men da mørket falder på og gnieren kryber ind under den kolde klamme dyne, viser hans afdøde kompagnon sig. Han vil få besøg! Af ånderne! Og ånderne kommer rigtignok, og tager ham tilbage til fortiden - og snart er det for sent at gå nye veje, minder de ham om: døden venter forude! 

Laaaangt om længe forstår gnieren julens budskab om at skabe glæde, og han sørger gavmildt for en herlig jul med sang, gaver og godter, for selvfølgelig ender det hele godt – det er jo jul. 

Forestillingen er iscenesat med masser af komik, musik, sang og (u)hygge.

ANMELDELSER
”Aldeles forrygende” – Dagbladet Information
”Iscenesat med djærvt overskud” - Frederiksborg Amts Avis
”Utrolig humoristisk fremført” - Sjov for børn
”Forestillingen kan varmt anbefales” – Børn i Byen
”Underholdende familieteater” – Arbejderen
"En forunderlig skuespilpræstation", Det Grønne Område

BAG SCENEN
Forfatter Kåre Bluitgen har bearbejdet Dickens oprindelige tekst, digteren Ursula Andkjær Olsen har skrevet sangteksterne, jazzmusiker Nikolaj Hess har komponeret musikken, Anna Lawaetz er dramaturg, Anette Hansen scenograf, Petter Madegård har skabt animationerne og i instruktørstolen sidder Peter Darger, som er leder af Frilandsmuseets Teater.

Her finder du praktisk information om adressen, billetter, parkering og offentlig transport

Hør ET JULEEVENTYR på P1 - med Ursula Andkjær Olsen og Nikolaj Hess.

OPLEV 200 ÅRS JUL PÅ FRILANDSMUSEET  

Frilandsmuseet holder juleåbent i weekenderne den 2.-3. december og 9.-10. december fra kl. 10-16. Med en billet til Et Juleeventyr skal der IKKE betales entre til museet den samme dag - uanset hvornår man kommer.

Skoleforestillinger

Tirsdag, onsdag og torsdag i hele spilleperioden

kl. 9.45 og 11.30
Fra 0. - 4. klasse

Skoler kan desværre IKKE spise medbragt mad på museet

I spilleperioden holder Frilandsmuseet vinterlukket, så det er ikke muligt at gå rundt på museet på egen hånd eller spise sin frokost på museets område. 

Download et gratis UNDERVISNINGSMATERIALE om julens historie 

Find teateret

Del denne side