Eventyrlig efterårsferie

15.-22. oktober-aktiviteter kl. 11-15

Glæd dig til en eventyrlig efterårsferie på Frilandsmuseet. H.C. Andersens eventyr levendegøres balndt Frilandsmuseets fynske huse og gårde. Der vil være korte teaterstykker, fortællesteder og mulighed for at møde Klods-Hans og Prinsessen på ærten, når de går rundt blandt publikum.

Prøv også gå-selv-tur om H.C. Andersens barndom: "Der var engang en dreng..." Den fås i billetsalget og er gratis.

Der vil desuden være mulighed for at komme tæt på museets mange dyr i løbet af dagen. Ved Land-Kiosken kan der købes dejlig mad, der kan fiskes efter præmier i Andedammen og Dyre-karrusellen kører ture med store og især små gæster.

Stenstruphuset (65) er åbent hver dag, her kan du møde husets beboere, der kan fortælle om livet på landet for næsten 200 år siden. Der vil dufte dejligt at maden, der tilberedes over åben ild.

De spilles udendørs ved de gamle huse. I tilfælde af regn eller sygdom, kan det blive nødvendigt at aflyse forestillingen. Ring på 41 20 64 55 og hør. 

Medvirkende i H.C. Andersens eventyr på Frilandsmuseet:

Julie Jeziorski Jensen

Kirsten Breum

Morten Eisner

Niclas Kølpin

Dramaturg: Anna Lawaetz

Komponist: Frej Fogh Darger

Svaner: Johan Kølkjær

Æg: Gitte Løgtholt Poulsen

Kostumer: Pernille Leisner, Helle Christensson og Nina Holm Nathan

Teknik: Jeppe Lawaetz

Instruktion, ide, værksted, service: Frilandsmuseet

Tak til Barry Kay Sovereign Hill Museum og Finbarr Ryan

Artikel: H.C. Andersen på Frilandsmuseet- Om skæbnetro, kritik af magteliten og danskhed

Denne sommer vil I som besøgende på Frilandsmuseet kunne møde Klods-Hans, Prinsessen på ærten, den lille havfrue, Kejseren med de nye klæder og mange flere, når I bevæger jer rundt i den del af museet, med fynske bygninger. I vil også på egen hånd kunne følge i H. C. Andersens fodspor og opleve den verden han voksede op i, og de ting han var omgivet af som barn, og som i høj grad virkede som inspiration for hans eventyr.

Skæbnetro

Vi har på Frilandsmuseet en tradition for at lade litteraturhistorien og bygnings- og kulturhistorien gå hånd i hånd. Med H. C. Andersens eventyrskat skaber vi et fabulerende univers, hvor man kan opleve den kontekst fortællingerne blev skrevet i. Da Andersen voksede op, var der stadig enevælde i Danmark, og i bondesamfundet herskede en udpræget skæbnetro. Det betød, at hvert menneskes skæbne på forhånd var bestemt. Det ser man særlig tydeligt udtrykt i eventyret Klods-Hans, hvor det er den dovne og uduelige søn, der får prinsessen. I dag vil man måske tolke eventyret som historien om, at den mest innovative unge mand, der kunne kombinere en træsko, en krage og lidt mudder, får prinsessen. Men læser man eventyret med skæbnebrillerne var det egentlig forudbestemt, at Klods-Hans skulle have prinsessen. De to ældre brødre kunne være nok så belevne og lærde. De ville ikke kunne ændre på skæbnen: at en naragtig lillebror skulle have deres udkårne. Eventyret bygger videre på klassiske folkeeventyr, hvor det netop er den yngste og mest dovne søn, der alligevel ender med at få størst lykke. For skæbnen er ikke retfærdig. Og vi kan ikke ændre ved den. Ligesom det antal af børn en kvinde skal føde er forudbestemt - og derfor hjælper afholdenhed ikke. I eventyret om den lille havfrue, der stræber efter at blive menneske for at få sin prins og få en sjæl, møder vi den onde lykke. For kampen mellem det gode og det onde udspiller sig konstant i livet. Og man kan hente hjælp i den hvide magi, mens den sorte magi - der trodser skæbnen - bringer ulykke. Havheksens magi hjælper ikke den lille havfrue. Frarøvet sin stemme er det umuligt for hende at få prinsen til at forstå, at hun og ikke pigen i templet var prinsens sande redningsmand. I det afgørende øjeblik, hvor hun får muligheden for at dræbe den sovende prins, og dermed redde sig selv, afstår hun fra det, og derved accepterer hun sin skæbne og bliver belønnet ved efter 7 år hos luftens døtre, at få en sjæl så hun kan komme i himmerig.

Kritik af magteliten

Et andet spor i H. C. Andersens forfatterskab er kritikken af magteliten og overklassen som kommer til udtryk i eventyr som 'Prinsessen på ærten', 'Kejserens nye klæder' og 'Nattergalen'. I datidens samfund havde man ikke ytringsfrihed som vi har i dag. Derfor er det med eventyrene muligt både at adressere børn og voksne igennem de umiddelbart så uskyldige fortællinger om prinser, prinsesser og konger. Ved at gøre prinsessen gul og blå efter en nat på tyve madrasser og tyve edderdunsdyner, får Andersen lavet grin med overklassen og deres livsduelighed. I 'Kejserens nye klæder' er det dømmekraft og forfængelighed, der bliver taget under behandling og i 'Nattergalen' er det evnen til at skelne det ægte fra det uægte, der debatteres.

Danskhed

H. C. Andersen brugte sammenlagt 15 år af sit liv på at rejse rundt i verden og kom både til Italien og Konstantinopel (Istanbul). Alligevel, eller måske netop på grund af sine observationer og oplevelser i eksotiske og fremmedartede steder, er han i den grad blevet en national digter. I perioden hvor man opbyggede nationalstaten er han med til at definere danskhed bl.a. gennem romantiske naturbeskrivelser og ved meget præcist at indfange karaktertræk hos danskerne. Året efter at vi fik den danske grundlov skrev han 'I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme/Der har jeg rod, derfra min verden går' - en stærk hyldest til fædrelandet. I eventyret 'Den grimme ælling' foldes fortællingen om at finde hjem til sig selv og til sin egentlige rod ud. Og den fortælling vil man kunne opleve i en musikalsk-mimisk version på Frilandsmuseet denne sommer.

Hvad kan jeg opleve

På Frilandsmuseet kan I hele højsæsonen (27.6 - 13.8) få udleveret et dagsprogram i billetsalget, hvor det fremgår hvor og hvornår I kan møde karakterer fra H. C Andersens eventyr og se forestillingerne. I kan også få den gratis gå-selv-tur: 'Der var engang en dreng... Syv stop i H. C. Andersens barndom' hvor I kommer rundt til nogle af de fynske bygninger, som kan fortælle om hans barndom og opvækst. Og det er ganske vist!

Del denne side