Efterår og efterårsferie på Frilandsmuseet

'Gamle Sorters Dage' løber af stablen den 23. og 24. september kl. 11-15 på herregården. Her vil museets gartnere og havelaug fortælle om de gamle sorter af frugt og bær som dyrkes på Frilandsmuseet. Frøsamlerne sælger frø og køkkenlauget tilbereder efter gamle opskrifter.

Ingen efterårsferie uden et besøg på Frilandsmuseets historiske marked fra søndag den 15. oktober til søndag den 22. oktober kl. 10-16.  Fusentaster, lommetyve og knoldesparkere men også klovne, lirekassespillere og gøglere ikke at forglemme luftgynger, lykkehjul, karrusel og meget, meget mere! Aktiviteter kl. 11-15.

Del denne side