Frihedsmuseets forhistorie 1945 - 1957

Den 21. juli 1945 - kun to og en halv måned efter befrielsen - åbnede Frihedsrådet udstillingen Det kæmpende Danmark i Frimurerlogen på Blegdamsvej i København.

Udstillingen var en sejrsudstilling som skulle vise, hvordan Danmark - i modstandsbevægelsens skikkelse - havde ydet sit beskedne bidrag til de Allieredes sejr over Nazityskland.

I udstillingens titel lå vel en antydning af, at der også havde været et andet Danmark - det officielle - som ikke havde kæmpet. Men befrielsessommeren stod i kompromisets og forsoningens tegn. Hverken modstandsbevægelsen eller politikerne havde interesse i at rode op i de gamle modsætninger. 

Præsidium og indsamling

Da udstillingen lukkede efter en måneds tid, havde mere end 200.000 besøgt den. Den blev efterfølgende sendt på turne til Stockholm og Göteborg.

Som følge af den store interesse nedsatte Frihedsrådets efterfølgerorganisation, Frihedsbevægelsens Samråd, på sin kongres i 1946 et præsidium med den opgave at undersøge mulighederne for at etablere et permanent museum.

Midlerne hertil blev fremskaffet ved bl.a. en lysfest på Langelinie den 29. aug. 1948, et lotteri og bidrag fra tidligere modstandsgrupper, hvis navne siden blev indlagt med guldmaling i murstenene på museets facade.

Projekter og planer

Flere placeringer af det kommende museum blev overvejet. Der blev udarbejdet projekt for en bygning i tilknytning til Mindelunden i Ryvangen. Også en tilknytning til til Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot blev foreslået.

Projektet havde dog fra starten relateret sig til Nationalmuseet, hvis direktør Poul Nørlund var medlem af præsidiet, ligesom museumsinspektør Ellen Andersen, der selv havde været fange i Frøslevlejren, stod for registreringen af de indsamlede genstande. I 1948 åbnede en midlertidig udstilling med titlen Danmarks Frihedskamp i Nationalmuseets hoveddomicil i Prinsens Palæ. 

Museet for Danmarks frihedskamp

Den 15. oktober 1957 overdrog præsidiet i overværelse af kong Frederik 9. den nybyggede museumsbygning til staten, som siden har drevet museet som en enhed under Nationalmuseet.

Bygningen var tegnet af arkitekt Hans Hansen og blev placeret på Kastellets forterræn på en grund, der var blevet stillet til rådighed af Københavns Kommune.

Ved indvielsen fik museet navnet Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945. Det mere folkelige navn Frihedsmuseet var ellers allerede indarbejdet, men nogle syntes, at det kunne give uheldige associationer af, at friheden nu var blevet sat på museum. Alligevel blev det navnet Frihedsmuseet som bed sig fast i det lange løb, og som i dag anvendes også officielt.

 

Lukket

Museet er pt. lukket
på grund af brand

Del denne side