En enhed på Nationalmuseet 1987-2013

 

De seneste tiår har været præget af et intensiveret samarbejde med andre enheder på Nationalmuseet om fælles projekter og af IT-teknologiens stigende anvendelse som middel til tilgængeliggørelse af samlingerne.

Pr. 1. april 1987 tiltrådte Esben Kjeldbæk, der pensioneredes i 2013, som Frihedsmuseets tredje leder.

I takt med, at moderniseringen af den offentlige sektor har ført til en opblødning af tidligere tiders stive opdelinger, er også Frihedsmuseet blevet en mere integreret del af Nationalmuseet. Med heraf følgende pligt til at bidrage til opfyldelsen af Nationalmuseets fælles målsætninger. Men også med den gevinst, der har ligget i at kunne genneføre større projekter i et samarbejde med Nationalmuseets tværgående enheder for konservering, IT, undervisning og kommunikation. 

Teknologiens indtog

En samlende faktor i perioden har været IT-teknologien, som på en institution af Nationalmuseets størrelse må implementeres på en måde, der går på tværs af de enkelte enheder og i visse sammenhænge ud over museet selv.

Det er en udvikling, som både har gjort den traditionelle kommunikation med publikum via udstillingen mere fleksibel og har gjort det muligt for offentligheden at trække på museets bagvedliggende fond af viden i digital form.

I 1990 eksperimenterede Nationalmuseet for første gang med interaktiv billedformidling i form af et Laservisionsystem opstillet i Frihedsmuseets udstilling. Ni år senere kunne de samme 8.900 billeder tilbydes til hjemmebrug på CD'en Besættelsestiden i billeder.

Udstillingsfornyelse

Den 5. maj 1995, på 50-årsdagen for Danmarks befrielse, kunne Frihedsmuseet præsentere en fuldstændig nyopsætning af sin faste udstilling, som - trods løbende tilretninger - havde stået med uforandret grundstruktur i næsten 40 år.

Det blev fastholdt, at udstillingens emne skulle være modstandskampens udvikling - og ikke besættelsesårene generelt. Men hvor publikum i 1957 havde haft egne erindringer om krigen at trække på, måtte en moderne udstilling i højere grad forklare modstandskampen i sin kontekst, såvel i forhold til det danske samfund som til storkrigens udvikling. 

Forskningen

På forskningsområdet har Frihedsmuseet primært måttet søge sine netværker uden for Nationalmuseet, i universitetsverdenen, hvor besættelsestidsforskningen har haft sit tyngdepunkt. Frihedsmuseet er i dag en fuldgyldig medspiller i forskningsmiljøet omkring besættelsestiden og udgør samtidig med sin specialisering i perioden et centralt forankringspunkt for kollegiale kontakter på tværs af institutionerne. 

Lukket

Museet er pt. lukket
på grund af brand

Del denne side