Frihedskæmperarmbindet

Hvorfor ser frihedskæmper-armbindet ud, som det gør?

Det armbind, der senere blev kendt som frihedskæmperarmbindet, er egentlig planlagt af hæren i 1942 til brug for nødtørftig uniformering af hasteindkaldte værnepligtige, der skulle sikre opretholdelse af ro og orden i en situation med tysk sammenbrud (den såkaldte P-plan). I sådan en situation ville det måske ikke være muligt at skaffe rigtige uniformer. Men et armbind ville iflg. Genevekonventionen af 1907 være tilstrækkeligt til at identificere bæreren som ’kombattant’, sådan at vedkommende ikke risikerede at blive summarisk henrettet ved tilfangetagelse, men havde krav på at blive behandlet i overensstemmelse med krigens love.  

Armbindene blev fremstillet af hærens materielintendantur af blåt militært kappestof, hvorpå der var sat et bånd i Dannebrogsfarver: rødt og hvidt. Det skyldes altså et tilfælde, at farverne er blevet de samme som i RAF-huerne, der gengiver de britiske farver.  

På armbindet blev syet et rundt metalskjold med det lille rigsvåben med de tre løver. I den hvide stribe var indvævet M.I. for Materiel-Intendanturen.  

Den 29. august 1943 opløste besættelsesmagten den danske hær, og hærens senere arbejde med at opstille illegale grupper blev koordineret med den civile modstandsbevægelse. På den måde blev det, der skulle have været hærens armbind, et fælles armbind for hele modstandsbevægelsen.  

Som følge af stofmangel og lokal produktion findes frihedskæmperarmbindet i mange forskellige udførelser, i forskellig stofkvalitet og med og uden metalskjold og indvævet M.I.  

Flere steder i landet fremstilledes der lokale armbind i helt andre farver. Flere steder i Jylland anvendtes der således grønne armbind.  

Litteratur: N.P. Nielsen: Modstandsbevægelsens uniformering 1940-45: Frihedskæmperarmbindene, Nationalmuseets Arbejdsmark 1979, s. 95-104.

Del denne side