Jernbetonbygningen

Den treetages spinderibygning er fra 1908. Bygningen er opført i jernbeton, en bygningskonstruktion som blev udviklet i slutningen af 1800-tallet. Jernbeton, også kaldet armeret beton, er beton med indstøbte stålstænger. Der er mange bygningsmæssige fordele ved armeret beton pga. stor bæreevne og mulighed for store spændvidder.

Fabriksbygningen fra 1907-08 er en af de første bygninger i Danmark, som er opført udelukkende i jernbeton.

Bygningen er opført med det som hedder en Hennebique-konstruktion, patenteret af den franske ingeniør François Hennebique, hvor hele konstruktionen er sammenstøbt i ét skelet og det kun er vinduerne, som er i et andet materiale.  Der er faktisk tale om en genanvendelse af teknikkerne fra bindingsværket.

Del denne side