Haver og drivhuse

Brede Værk findes der en gammel kultur for selvforsyning i form af grønt og frugt. Allerede i en beskrivelse af Brede fra 1783 berettes om haver ved arbejdernes boliger.

Herskabsgartneriet stammer også oprindeligt fra 1700-tallet, hvor drivhusene har forsynet herskabet med vindruer og eksotiske frugter. Gartneriet ser meget anderledes ud i dag, hvor de nuværende drivhuse består af vinbakken, tomathuset, æblekælderen, orangeriet ved gartnerboligen samt drivhuset ved materialehuset. Oprindeligt har arbejderhaverne og gartneriet altså forsynet to forskellige lag af samfundet og kan først ses som fælles forsyningskilde til arbejderne ved Brede Værk i slutningen af 1800-tallet.

Gartnerier og drivhuse

Da Brede Hovedbygning blev opført i 1795, af fabriksherre Peter van Hemert, var ideen, at bygningen skulle være omgivet af en smuk park. Dele af parken eksisterede allerede inden opførelsen af Brede Hovedbygning, men blev tilpasset ved bygningens opførelse.  Parken blev tænkt som en ydre forlængelse af hovedbygningens havestue, således at hus og have kunne smelte sammen.

I parkens venstre side ligger frugt-terrasserne, som er et levn fra den oprindelige 1700-tals have. Frugt-terrasserne har været en almindeligt anvendt metode for dyrkning af smagfuld frugt.

Arbejderhaverne i Brede

I 1833 blev det opført en række arbejderboliger ved klædefabrikken. Med arbejderboligerne fulgte et lille stykke jord til dyrkning af frugt og grønt. I flere af de små haver fandtes også en hønsegård.

Afkastet fra de små haver var et godt tilskud til den daglige husholdning, og der kunne være sanktioner, hvis man ikke holdt sin have.

For små penge kunne der også købes afgrøder fra Brede Hovedbygnings gartnerier. På den måde var arbejderhaverne, gartneriet og parken en vigtig del af fabrikssamfundet omkring Brede Klædefabrik igennem flere århundreder.

Del denne side