Det "kinesiske" lysthus

I parken bag Brede Hovedbygning står en nyrenoveret pavillon i kinesisk stil. Pavillonen er fra omkring 1790, og et naturligt tilbehør til den tidlige engelske inspirerede romantiske have, som blev anlagt i Brede i forbindelse med etatsråd Peter van Hemerts nyopførelse af sin herskabelige sommerbolig 1795 – 1797.

Dog er pavillonen ikke opført til Brede i sin tid, men til et landsted for en anden af periodens rige købmandsfamilier, muligvis familien de Conick på ”Dronninggård” ved Furesøen.

Arkitekten bag pavillonen er muligvis arkitekten Andreas Kirkerup, der også tegnede Brede hovedbygning, og som står bag flere danske kinesiske huse og pavilloner. Mest kendt er ”Det kinesiske lysthus” i Frederiksberg Have. Nationalmuseet fik pavillonen som gave i 1971, og det har siden da stået i Brede.

Interiør i det "kinesiske" lysthus

Fotoet viser det gennemført udsmykkede rum: Loftet er fladt med ”bambus”-netværk. Der er friser på væggene, symboler på panelerne og kinesiske skrifttegn på de rektangulære felter.  Centralt er fire store vægmalerier, muligvis udført af Erik Paulsen, der havde malet andre vægdekorationer for bygherren af ”Dronninggård” på Næsset.

Maleriernes motiver er hentet fra et kinesisk værk ”Kêng tschi t’u” (”Billeder af agerbrug og silkefremstilling”), fra 1210 af forfatteren Lou Schou. Alle bogens billeder er ledsaget af digte, gennem hvilke der berettes om bøndernes slidsomme og nyttige liv på landet.

I pavillonens dekorationer er arbejdsgengivelsen ændret i retning af scener for familieidyl. Mange af pavillonens træk er tilsvarende hentet fra en engelsk forlægsbog til europæiske kineserier. Sådanne bøger var meget anvendt i perioden.

Del denne side