Martin Bigum

Beskueren ser en globe der er "fanget bag sine egne længde- og breddegrader". Jeg har brugt globen meget i min kunst gennem årene. Globen som et udtryk for "verden", den åbne følelse og den gryende, og sidenhen eksploderede, "globalitet" vi har set overtage virkeligheden siden begyndelsen af 90érne.

Det verdens-udsyn var ikke givet da jeg var barn og ungt menneske i 70'erne og 80'erne: Globaliteten blev først en konkret mulighed, psykisk og fysisk, efter at Muren faldt i 1989 og verden begyndte at strømme ind til én gennem computeren, e-mails, www, mobiltelefoner, sms, myspace, facebook etc.
Den globale føling blev lige pludselig meget mulig og nærværende, med et hidsigt kommunikations-tempo som følge, hvor det nære blev fjernt og det fjerne nært.

Men hvad er det da så for en verden jeg alligevel synes jeg vil vise, sørgeligt fanget i sit eget net? Og med horn i panden? Det vil jeg lade være op til beskueren at afgøre.

Del denne side