Søndagsomvisninger i Brede Hovedbygning og arbejderboligen

Kom på rundvisning i fabriksdirektørens smukke nyklassicistiske sommerbolig fra 1797 og i den nøjsomme arbejderbolig fra 1950erne. Hør om livet i de fine stuer med gæster eller filosofiske gåture i parken. Stille håndarbejde og digtlæsning i de private rum - lige indtil konkursen i 1805 hvorefter et mere jævnt liv måtte føres. I arbejderboligen boede mange på lidt plads, alle voksne og mange børn arbejdede og den moderne husmoder var opfundet. Omviseren viser rundt i historisk dragt fra 1700-tallet.

Alle søndage i juni, juli og august.
Kl. 12, 13 og 14

Varighed: 1 time
Pris: 50 kr.
Mødested: Informationen på Brede Værk

Der kan kun være 20 personer med på en rundvisning, så det er en god idé at reservere billetter på 41 20 64 58. Telefonen er åben i museets åbningstid.

Del denne side