Historisk viden

Øjne på stilke

Markerede og overdimensionerede øjne rejser sig fra en trapez-formet krop udført i hvid alabast. Et mindre stykke mangler nederst på figuren til venstre, mens figuren herunder har mistet kroppen fra halsen og ned.

Figurerne, som er kun er 3-4 centimeter høje, er mere end 5000 år gamle og stammer fra det nordøstlige Syrien, nærmere bestemt oldtidsbyen Nagar som i dag kaldes Tell Brak.
 
Se Tell Brak på Google Maps (linket åbner i et nyt vindue).

Byen blev første gang udgravet i 1930 af den britiske arkæolog Max Mallowan, som var gift med den berømte forfatter, Agatha Christie, og siden 1970’erne har der løbende været foretaget udgravninger af Cambridge Universitet.

Da man udgravede fundamenterne af en større bygning, fandt man hundredvis af små figuriner, som de her afbildede. Derfor fik bygningen navnet ”Øjen-templet”.

De små figurer har formodentlig været gaver til guderne fra besøgende, og de skal muligvis forestille den person, der gav figuren som gave. Ved at placere en form for ”vikar” kunne man til enhver tid have en repræsentant i guddommens selskab. I senere tider symboliserede de store øjne på sådanne votivgenstande opmærksomhed til guderne.

Læs mere om Tell Brak hos Cambridge Universitet (linket åbner i et nyt vindue).

Some of the Eye Idols from Tell Brak have drilled holes for eyes rather than the incised versions illustrated here.

Nogle af øjen-idolerne fra Tell Barak har borede huller som øjne. Lignende figurer blev fundet i den syriske by Hama, der fra 1931-38 blev udgravet af arkæologer fra Nationalmuseet under ledelse af Harald Ingholt. Figuren til venstre er i rød terrakotta, 21 cm høj og har udborede øjne. Den er fra perioden mellem 5000 og 2500 f.Kr.

Øjen-idolerne fra Tell Brak er desværre ikke udstillet, men figuren fra Hama kan ses på Nationalmuseet i Antiksamlingens udstilling, rum 320.

Del denne side