Historisk viden

Hama i 1930'erne

Byen Hama


Da den danske ekspedition udgravede Hamas byhøj i 1930’erne, var byen nedenfor højen stort set uberørt af vestlig kultur.
Det var omkring et årti siden, at det tyrkisk-osmanniske styre var blevet afskaffet, og selvom franskmændene herefter havde
påbegyndt en langsom modernisering af byen, så fremstod Hama i 1930’erne stadig i store træk som i den tidlige ottomanske periode.


Samfundet var delvist feudalt organiseret med få dominerende klanslægter, som ejede kvarterer i byen og store
ejendomme i omegnen. De rigeste klaner havde pligt til at hjælpe de dårligst stillede i byen, og dermed fungerede
klansystemet som et socialt og økonomisk sikkerhedsnet for de svageste borgere.

 

 

 

 

Der var dengang ikke mange biler, og ved banegården gik der to tog om dagen. Man færdedes mest til fods, på heste- eller æselryg, og til større transporter benyttede man kameler.

Elektrisk lys forekom i begyndelsen af ekspeditionen kun i boliger hos borgmesteren og amtmanden samt i bygninger tilhørende militæret og Sarai ‘et. Derfor måtte man bruge stearinlys og petroleumslamper om aftenen.
Hvis man skulle ringe, foregik det enten i suq’en (basaren) eller på posthuset.

En karakteristisk lyd fra byen var lyden af de mange vandhjul langs Orontesfloden, som udgjorde byens vandforsyning. Efter at vandet var blevet trukket op af vandhjulene, blev det ledt ud i åbne akvædukter i de forskellige kvarterer. 

Floden var ofte optaget af kvinder, som vaskede tøj, og det var derfor nogen gange vanskeligt for arkitekten Ejnar Fugmann at finde en plads, hvor han kunne male sine akvareller af byen.

Historiske bygninger


Vest for byhøjen lå et område, kaldet Bab al-Qubli. Her lå engang et romersk tempel fra ca. 250 e.Kr.
Templet blev senere erstattet af en kristen kirke fra omkring 350-400 e.Kr., som blev bygget ovenover templet.

Efter arabernes erobring af Syrien i 636 byggede man en moske over kirken. Man kan se rester af både templet og kirken indeni moskeen. Moskeen blev ophøjet til Den Store Moske under Umayyade-kalifatet (661-750) og kvarteret blev dermed til et vigtigt religiøst område, hvor forskellige bygninger og restaureringer løbende blev tilføjet.

Der fandtes også flere karavanseraier, heriblandt Khan Rustam Pasha fra 1561, som den danske ekspedition brugte som bolig og udgravningshus. Khan Rustam Pasha ligger i Dibbagha kvarteret, som dengang hørte til den mere moderne del af byen. Her lå også en af byens få hoteller med en lille café foran.

Fra 1740-43 er der bevaret et osmannisk statholderpalads (Azm paladset), der i dag fungerer som arkæologisk museum.

Hvis du vil vide mere om Hamas forskellige bygninger, kan du se under akvareller af 1930'ernes Hama.

Hamas indbyggere


Der var omkring 50.000 indbyggere i Hama i 1930’erne. I det ældste kvarter Al-Madina (”byen”), boede de kristne, som udgjorde ca. en femtedel af indbyggerne.

De fleste gik orientalsk klædt med undtagelse af nogle få mænd fra højere samfundslag, som bar europæisk dragt, dog med fez - en kegleformet hat med flad top. Kvinder var iført sort slør, der dækkede ansigt, nakke og skuldre.

Handel og heste

Handlen var koncentreret omkring tekstiler og lædervarer, som bl.a. blev solgt til beduiner fra ørkenområderne. Hama var også kendt for at have det bedste marked for heste i hele Syrien. Under Eid al-Kabir festivallen afholdt man hestevæddeløb og forskellige andre konkurrencer. De arabiske fuldblodsheste blev opdrættet af beduinerne, der betegnede hestene som en gave fra Allah. Den arabiske fuldblodshest egner sig godt til tørre og varme områder, og Syrien har en lang og stolt tradition for opdræt af araberheste. Der afholdes stadig hestekonkurrencer i Hama ved festivaller (sidst i 2010), hvor den smukkeste hest bliver kåret af kyndige hestekendere.

Del denne side