Historisk viden

Alexander den Store

Alexander III af Makedonien (356 - 323 f.Kr.), bedre kendt som "Alexander den Store", var søn af kong Filip 2. af Makedonien og dennes fjerde kone, Olympias. Alexander udmærkede sig tidligt som en dygtig soldat, taktiker og strateg. Størstedelen af Alexanders regeringstid var optaget af hans felttog mod Persien, under hvilken han bl.a. besøgte Ægypten, Babylonien, Medien, Baktrien, Punjab og Indus dalen. Efter han endelig havde erobret det Persiske Imperium, blev Alexander udnævnt til storkonge og arbejdede hårdt for at befæste sin position i Asien. Alexanders karriere sluttede den 10.–11. juni 323 f.Kr. i Babylon, da han døde af en mystisk sygdom - kun en måned før sin 33 års fødselsdag.


Efter Alexanders død brød riget hurtigt sammen grundet stridigheder mellem de makedonske generaler, der alle ville være hans arvtagere. Som følge heraf opstod de såkaldte diadokiske kongedømmer, hvoraf de tre største blev Det Seleukidiske Rige, Makedonien og Det Ptolemæiske Ægypten. Alexanders jordiske rester blev gjort til et politisk instrument i Ægypten og derfor er den nøjagtige placering af Alexander den Stores grav et af oldtidens store mysterier, som stadig bestået næsten 2000 år senere.

Del denne side