Mongoler

Mongolsk bueskytte. Skyttens ansigt er formet efter en livsmaske af Henning Haslund-Christensens ven og medarbejder. Udstillet i Etnografisk Samling

De mongolske nomadefolk lever på stepperne og i Gobiørkenen mellem Bajkalsøen i nord og Den kinesiske Mur i syd.

Den politiske leder og hærfører Chinggis Khan erobrede i 1200-tallet store dele af Asien med sin rytterhær bestående af mongolske stammer, bl.a. Buriat, Chakhar, Sunit, og den største gruppe, Khalkha.

Da det Mongolske khan-vælde brød sammen efter godt et århundrede, trak krigerne sig atter tilbage til nomadelivet.

Området kom under kinesisk herredømme, og der udviklede sig et stærkt hierarkisk samfund i både Indre og Ydre Mongoliet – områder, der blev navngivet efter deres afstand fra magtens sæde i Beijing. Nomaderne var underlagt klanledere, prinser og efterhånden også indflydelsesrige munke i det stigende antal klostre. Lamaisme - tibetansk buddhisme spredtes i befolkningen, og den tidligere så udbredte shamanisme blev i visse områder udryddet.

I 1911 blev Den kinesiske Republik grundlagt og omfattede også Indre Mongoliet, mens Ydre Mongoliet proklamerede sin uafhængighed. Efter mere end 10 års politiske uroligheder udråbtes Ydre Mongoliet til folkerepublik i 1924 med støtte fra Sovjetunionen. I takt med at kommunismen fik fodfæste i Den mongolske Folkerepublik, blev religionen i 1930-40’erne undertrykt. Næsten alle landets 700 klostre og utallige religiøse genstande blev ødelagt, og de mange munke, der tidligere havde udgjort en tredjedel af den mandlige befolkning, blev enten fordrevet eller henrettet.

Etnografisk Samling har omkring 3000 mongolske genstande, der overvejende er indsamlet i Indre Mongoliet i 1936-39 under 1. og 2. Danske Ekspedition til Centralasien, begge under ledelse af Henning Haslund-Christensen.

Et originalt træk ved udstillingen i Jordens Folk på Nationalmuseet er de legemsstore figurer, der bærer de mongolske dragter. De er fremstillet i begyndelsen af 1940’erne af billedhuggeren Bodil Hornemann efter de livs-masker, som Henning Haslund-Christensens fik taget af sine mongolske medarbejdere under den sidste ekspedition.

Livet på stepperne

Størstedelen af befolkningen var hyrder og boede dengang som i dag i runde transportable filttelte, ger, i små familiegrupper. Ger’erne lå med få kilometers afstand eller med helt op til 100 km til den nærmeste nabo. Hyrderne flyttede fra græsgang til græsgang med deres får, geder, kvæg, kameler og heste. Fra dyrene fik de mælk, smør, ost, kød, uld og skind, og de store dyr blev brugt til transport ved årets flytninger. Fåreuld blev forarbejdet til den uundværlige filt, som anvendtes til ger’ens vægge og loft samt til støvler og varmt tøj i de strenge vintre.

Hos omrejsende købmænd købte eller byttede hyrderne sig til varer, som fx mel, ris, tobak og snus samt træ til ger’ens rammer, til sadler og redskaber. Andre varer erhvervedes fra klostrenes værksteder og fra disses månedlige basarer. Luksusvarer såsom snusflasker, ædelstene og sølv til smykker og sadelbeslag, var tegn på rigdom og status. Hyrderne købte endvidere stoffer til den særlige mongolske dragt, deel, der blev båret af både kvinder og mænd.

I dag er mange mongoler stadig hyrder. I Mongoliet (det tidligere Ydre Mongoliet) lever ca. en tredjedel af landets godt 2,5 mill. indbyggere som nomader, og de ejer tilsammen cirka 30 millioner husdyr.

Bookmark and Share