Historisk viden

Japan i dag: Purikurafotomaskiner

I 1990erne blev der udviklet en ny kommerciel fotoindustri i Japan, nemlig salg af billige fotoklistermærker i purikurafotomaskiner. Purikura er en forkortelse af Purinto Kurabu (Print Club) og fungerer i store træk på samme måde som en pasfotomaskine med ekstra funktioner. Purikurafotomaskiner kan rumme en større gruppe mennesker, og giver mulighed for at vælge baggrund inden start, samt redigere, lave ”graffitti” og tilføje illustrationer på billederne ved hjælp af elektroniske blyanter og touch-skærm, inden billederne printes ud. Nyere purikurafotomaskiner har også funktioner der automatisk kan gøre øjnene større, fremhæve make-uppen, udglatte huden, ændre hårfarve eller læbernes farve, gøre ansigt og næse mindre og gøre benene længere.

Purikurafotomaskiner er placeret på underholdningssteder, såsom spillearkader og stormagasiner og er mest populær blandt unge piger under 18 år. Det er usædvanligt at tage purikurafotos alene og er i stedet en gruppe- eller kæresteaktivitet. Ligesom i pasfotomaskiner bliver fotoklistermærker printet ud i ark med f.eks. 8 eller 16 fotos, som deltagerne klipper ud og fordeler bagefter. Fotoerne kan også sendes digitalt til mobiltelefoner.

De japanske piger samler fotoklistermærkerne i purikura-albummer, der bliver fint dekoreret og som mange af pigerne tager med sig overalt. Overskydende fotoklistermærker bliver ofte byttet mellem venner på samme måde som danske skolebørn bytter skolefotos. Purikura albummer giver pigerne mulighed for at udveksle mode, personlig smag og vise sin visuelle kreativitet ved redigering, men det er også en billedfortælling. Purikurakulturen fortæller om venskaber og sammenhold, samtidig med at der leges med nye identiteter gennem pigernes personlige kreativitet.

Det er ikke kun det ”søde” og uskyldige der udforskes i purikura-fotomaskiner. Der findes en underkultur indenfor purikurakulturen hvor pigerne tager grimme, groteske, ironiske og erotiske billeder. Det er samfundets og ofte mænds billede på japanske kvinder som traditionelle og underdanige, som pigerne ønsker at gøre op med. Når disse piger forvrænger deres ansigt i purikura-fotomaskinen er det et bevidst forsøg på at forvrænge deres identitet som kvinde.

Purikurakulturen trækker på mange områder på Yokohama-skolens traditioner. Teknikker som brug af bagtæppe til at skabe udendørs- eller natteillusioner, samt redigering og farvelægning kunne let være inspireret af Yokohama-skolens iscenesatte billedsprog. Og på samme måde som Yokohama-skolens fotografier var med til at iscenesætte den ”gamle” japanske identitet samtidig med at de styrkede den ”moderne” japanske identitet er purikurakulturen en billedfortælling der leger med idéen om japansk identitet i dag.

Del denne side