Japan

Japansk bærestol fra 1800-tallet. Udstillet i Etnografisk Samling

Nationalmuseets japanske samling indeholder en stor mængde kunsthåndværk af høj kvalitet, og nogle af de fineste eksempler af fx lakarbejder er udstillet i Jordens Folk på Nationalmuseet.
I udstillingen Etnografiske Skatkamre kan du opleve flere eksempler på japanske lakarbejder, der allerede i 1600-tallet indgik i Det kongelige Kunstkammer. I Skatkamrene er der også udstillet et par rustninger og våben, en shintoistisk præstedragt, mands- og kvindedragt, masker og netsuker samt genstande fra Ainu-folket. Desuden er der udstillet en samling keramik og porcelæn og modeller af japanske huse, et skib samt et par fornemme foldeskærme.

Edo-tiden

Nationalmuseets japanske samling stammer især fra Edo-tiden (1603-1867), da Japan oplevede en langvarig fredsperiode med en blomstrende økonomi.

Efter mange års borgerkrig var det i år 1600 lykkedes en af tidens store krigsherrer, Tokugawa Ieyasu, at besejre sine rivaler og samle landet. I 1603 lod han sig udnævne til shogun, krigerklassens magtfulde leder, og gjorde Edo (det nuværende Tokyo) til hovedstad.

Herfra regerede shogunen landet, medens kejseren, der i flere århundreder havde været uden reel magt, fortsat levede tilbagetrukket i den gamle kejserby Kyoto. Helt frem til 1868, da kejseren atter fik en central politisk placering, tog hoffet sig næsten udelukkende af religiøse og ceremonielle sager.

Økonomisk fremgang

Edo-tidens samfund var præget af en vældig økonomisk fremgang. Handelen blomstrede og byerne voksede i størrelse og antal. Størstedelen af bybefolkningen, håndværkerne og især de handlende, havde en lav social status og blev strengt overvåget af myndighederne.

På trods heraf blev det disse samfundsgrupper, der som en voksende og stadigt mere velstående middelklasse kom til at præge perioden økonomisk og kulturelt. Derimod sank mange samuraier, der tilhørte den herskende krigerklasse, ned i fattigdom, og flere kom til at stå i et økonomisk afhængighedsforhold til de rige købmænd.

Blomstrende kultur

Mange af Edo-tidens store nyskabelser inden for kunst, litteratur, musik og teater var et direkte resultat af den nye bykultur. Et markant eksempel herpå er de populære træsnit, som afspejler tiden i stort og småt, og som fandt stor afsætning hos datidens borgere.

I de tusindvis af træsnit, der blev udgivet i denne periode, er der næppe ét aspekt af livet i Edo-tiden, som er undsluppet kunstnernes opmærksomhed. Foretrukne motiver var scener fra byernes forlystelseskvarterer med deres berømte kvindelige skønheder og portrætter af tidens store idoler, de ledende sumo-brydere og skuespillere fra de populære kabuki-teatre.

Luksusvarer

Den voksende velstand medførte en stigende efterspørgsel på luksusvarer, som satte ekstra gang i fremstillingen af udsøgte lakarbejder og andet kunsthåndværk. I kunsthåndværket afspejles japanernes kærlighed til naturen, både i valg af materialer, såsom lak, træ og bambus, og i valg af motiver, hvor populære blomster- og fuglemotiver gentages i det uendelige. Blandt borgerskabets foretrukne motiver var også scener fra folkelige fortællinger og fra klassisk japansk og kinesisk litteratur.

Europæernes handel med Japan

I midten af 1500-tallet nåede de første europæere til Japan, men da regeringen i stigende grad frygtede deres indflydelse, blev alle udlændinge udvist, og japanerne fik udrejseforbud. Fra 1639 og helt frem til midten af 1800-tallet, da den amerikanske kommandør Perry tvang japanerne til at genåbne landet, var Japan næsten helt isoleret fra omverdenen.

Al kontakt med udlandet foregik gennem en håndfuld hollandske og kinesiske købmænd, der som de eneste havde tilladelse til at drive handel fra deres små isolerede handelsstationer i Nagasakis havn. Udlandets påvirkning af det japanske kunsthåndværk var i denne periode meget begrænset, hvorimod specielt de japanske lakarbejder, som nåede til Europa med hollandske handelsskibe, blev en inspirationskilde for europæiske kunstnere.

Bookmark and Share