Historisk viden

Sprogø

Sprogø er uden tvivl én af Danmarks bedst kendte små øer. Mange historier og myter knyttes til den lille ø, der i årtusinder har udgjort en mellemstation for sejlads imellem landsdelene, og som i dag udgør forbindelsespunkt til Storebæltsbroen. Øen har været anvendt til beboelse, jagt og fiskeri siden ca. 4000 f.kr. og i 1100-tallet valgte Valdemar den Store at opføre en borg på øen for at sikre de rejsende imod sørøvere. Resterne af Valdemar den Stores borg kan i dag studeres i glimt fra tog og bil, når broen passeres.

Midt i Storebælt mellem Korsør og Nyborg ligger den lille ø Sprogø. Øens strategisk vigtige placering midt imellem Sjælland og Fyn har formentlig været medvirkende til, at Valdemar den Store omkr. 1170 byggede en borg på stedet. Det var bl.a. herfra, at han forsvarede riget mod venderne, der på dét tidspunkt hærgede de danske kyster.

Fundamenterne blev bygget af kampesten lagt i kalkmørtel. Herudover blev der som noget helt nyt i Danmark brugt brændte teglsten, og det er måske netop det, der er årsagen til, at tårnet indtager en central plads i Valdemars bedrifter. Brændte teglsten var så specielt, at det ligefrem bliver nævnt på en blyplade, der var lagt ned i Valdemar den Stores grav i Ringsted kirke.

På pladen står der: ” Her ligger Danskernes konge Valdemar 1, søn af  Knud den Hellige, den store besejrer af venderne, god befrier af det undertrykte søfolk, istandsætter og bevarer af freden. Han besejrede lykkeligvis Rügen og som den første omvendte han indbyggerne til at tro på Kristus efter at have ødelagt deres afgudsbilleder. Han var den første som byggede en mur af bagt sten (teglsten) til beskyttelse af landet, Dannevirke, og han byggede en borg på øen Sprogø. Men han døde i året 1182 …”.

Borgen på Sprogø blev formodentligt uaktuel i løbet af ca.100 - 150 år og blev derfor hurtigt revet ned igen. Siden har øen haft mange forskellige funktioner. Bl.a. fortælles det, at Marsk Stig, efter mordet på Kong Erik Klipping i Finderup lade 1286, sammen med sine medsammensvorne nedsatte sig på Sprogø, hvorfra de tog ud på sørøvertogter. I 1710 fik Sprogø status af karantænestation under koleraepidemien. I nyere tid er øen nok bedst kendt for kvindehjemmet, der havde til huse her fra 1922 til 1961.

Del denne side