Historisk viden

Hunde og pelsværk i stenalderen

For stenalderjægeren var hunden en trofast følgesvend. Blandt hundens mange færdigheder var især dens jagtegenskaber vigtige. Med sin adræthed og fænomenale lugtesans kunne hunden opspore det vildt, som holdt sig skjult i skoven.

Det gjorde den til en effektiv hjælper i jagten på de pelsdyr, som mest er aktive om natten. På stenalderbopladsen ved Agernæs på Fyn er der fundet knogler af mindst 93 pelsdyr, hovedsagelig skovmår. På bopladsen er der også fundet rester af mindst 10 hunde, hvoraf flere har skæremærker efter pelsning.

Tamme hunde var altså ikke bare til nytte i levende live. For stenalderjægerne var skindet fra deres afdøde jagtkammerater et råmateriale, som man ikke lod gå til spilde.

Kranierne stammer fra en voksen hund og en hundehvalp. De er dateret til ca. 4500 f.Kr.

Del denne side