Historisk viden

Op art sæt, 1966 - 67

Tøjet er i karakteristisk sort-hvid op art eller optical art-stil, der var den store dille omkring midten af 1960'erne. Op art stammede fra den amerikanske popkunstbevægelse og blev især populær blandt unge mennesker, der dyrkede Beat-kulturen.

Dragtbeskrivelse

Op art-sættet er sat sammen af en bluse, nederdel, en regnfrakke og en paraply. Ærmeløs skjortebluse i sort-hvid trykt bomuld. Åben krave med store flipper. Knappes foran med 4 sorte plastknapper.

Mininederdel af sort flannel. Den går lige op og ned med 2 indsnit fortil og i siderne. Bagpå er der en synlig lynlås i metal og plast.

Regnfrakke af gennemsigtig plastic med sort krave og sorte tynde kanter ved håndled. Knappes med 4 runde, flade sorte knapper. Knaphullerne er smeltet på og præget med ordene "AMECO mønsterbeskyttet".

Paraply af gennemsigtig plastic med sort kant nederst og hvid fatning ved stellets top. Den har 8 stråler og stivere. Håndtag af sort plast. Faconen er dyb, således at paraplyen når ned over brugerens hoved.

Bluse, mus. nr. 1759/1990
Bomuld. Sort og hvid. Knapper, sort plast.

Længde midt bag: 54 cm
Skulderbredde: 37 cm
Vidde forneden: 88 cm

Nederdel, mus. nr. 352/1992
Uld. Sort. Lynlås, metal og plast.

Længde midt bag: 45 cm
Livvidde: 78 cm
Vidde forneden: 114 cm

Regnfrakke, op-art, mus. nr. 3170/1991
Plastic. Klar. Krave, kanter, knapper, sorte.

Længde midt bag: 104 cm
Skulderbredde: 43 cm
Vidde: 122 cm

Paraply, op-art, mus. nr. 3169/1991
Plastic. Klar, sort. Stel, forkromet metal. Håndtag, sort plast.

Længde: 88 cm
Bredde udslået: 75 cm

Del denne side