Historisk viden

Pigefrakke, ca. 1937

Den lysebrune uldfrakke har tilhørt Lise Harald Hansen (f. 1927). Hun brugte den i slutningen af 1930'erne, da hun var i 10-års alderen. Frakkens rummelige snit, revers, dobbelte række af knapper og lommeklapper er tydeligt influeret af tidens herremode.

Dragtbeskrivelse

Toradet frakke til pige i lysebrun og grå sildebensvævet uld. Lukkes med 2 gange 3 store, brune kunststofknapper. Stor revers med brun velour stukket på krave. Fortil 2 lommer med klap. Ærmerne afsluttet af ombøjet, fastsyet manchet. Bagpå fastsyet spændetamp og slids fra taljen. Foer af lysebrun skinnende bomuld.

Pigejakke, mus. nr. 18/1991
Uld. Lysebrun og grå. Knapper, brunt kunststof. Foer, lysebrun bomuld.

Længde midt bag: 82 cm
Skulderbredde: 34 cm
Ærmelængde fra armhule: 41 cm
Vidde: 106 cm

Del denne side