Historisk viden

Reformkjole, 1904

Fra midten af 1800-tallet blev det stramme kvindekorset et diskussionsemne i de borgerlige kvindebevægelser. De opfattede korsettet som symbol på det, der holdt kvinder tilbage i samfundet.

Også lægerne argumenterede imod den stramme korsettering, der kunne skade kvindekroppen og give øget risiko for fosterskader og komplicerede fødsler. Læger og kvindesagsforkæmpere anbefalede en dragt, hvor vægten hvilede på skuldrene og ikke på taljen. Snittet skulle være løst og komfortabelt og give plads til bevægelse. Dragten fik ikke den store udbredelse, men blev populær i kunstnerkredse, hvor naturlighed og tvangfrihed var nøglebegreber omkring 1900. Snittet i Nationalmuseets brudekjole er det såkaldte britiske Liberty eller reformdragtsnit. Kjolen har været brugt af Olga Elise Sophie Rasmussen (1879-1906), da hun den 14. november 1904 giftede sig med lægen Mads Jørgensen Lund (1864-1959

Dragtbeskrivelse

Kjole af fint satinvævet uldstof med foer af tyndt bomuldslærred. Skåret af 5 bredder med glat forstykke, sidestykker med indsnit øverst og 3 bagstykker, der danner et afrundet slæb. Silkeapplikationer og agramaner på skulderpartiet.

Højt liv, men løstsiddende. Lukkes midt bag med 7 hægter. Lange posede ærmer, der samles i stramme manchetter. Ærmer påsyet applikation og agramaner.

Skørtet er nederst indvendig forsynet med 2 rækker plisserede strimler bomuldsgaze, der er stærkt appreterede og garneret med bomuldskniplinger.

Brudekjole, reformsnit, mus. nr. 369/1992
Uld og silke. Hvid. Foer, råhvidt bomuldslærred.

Længde midt bag:  183 cm
Skulderbredde:  34 cm
Vidde:  475 cm

Del denne side