Historisk viden

Maritim velourkjole, ca. 1910

Denne kjoles dybblå farve, store firkantede krave med hvid bluseindsats samt dobbelte knaprække indikerer maritim uniform. Særligt matrostøjet var en sejlivet og meget populær mode.

Allerede i slutningen af 1700-tallet blev sømandens lange, løse bukser moderne blandt drenge og mænd fra samfundets øverste sociale lag. Senere, i løbet af 1800-tallet, var det drengene i Europas kongehuse, der først blev klædt på som små menige sømænd, mens deres fædre brugte marinens officersuniformer. Fra 1870'erne begyndte matrostøjet at dukke op i franske modejournaler, og i slutningen af århundredet var matrostøjet almindeligt hverdagstøj for både drenge og piger fra alle samfundslag. Det er især kraven og farverne, men også ankerknapper og matroshue, der er med til at vise, hvor inspirationen til denne mode blev hentet fra. Piger kunne have matroskjoler, bl.a. til gymnastikbrug. Velourkjolen fra o. 1910 har tilhørt Cornelia Moltke (1881-1960), gift med grev Carl Adam Nathanael Moltke (1869-1935).

Dragtbeskrivelse

Kjole af dybblå velour med hvid bluseindsats af silke. Kjolen er overskåret i livet. Asymmetrisk lukning med trykknapper foran. Prydes af 6 betrukne pynteknapper og silkepaspolerede knaphuller på hver side af lukningen.

Ærmerne er hellange, svejfede og snævre med pynteknapper og -knaphuller ved manchetterne. Disse er besat med smal minkkant. På ryggen 2 læg med silkepaspolerede pynteknaphuller inderst og betrukne knapper yderst. Fastsyet pyntebælte i 4 led forbundet med silkebetrukne ringe. Stor krave bagtil i sømandsagtig stil. I hver kravespids en silkeklunke med kvast.

Bluseindsatsen knappet med 8 silkebetrukne knapper. Kraven er ombøjet bagtil og hviler på matroskraven.

Kjole, mus. nr. 352/1990
Velour. Dybblå. Bluseindsats, hvid silke. Besætning, brun mink.

Skulderbredde:  40 cm
Livvidde:  88 cm
Vidde forneden:  389 cm

Del denne side