Historisk viden

Ungpigekjole i brun silke, ca. 1830

Den brune silkekjole er fra 1830'erne og skal have tilhørt Hansine Cathrine Ingerslev. Kjolen er karakteristisk for tiden. Skuldrene er skrå. Den meget smalle talje er kommet i fokus igen og sidder nu næsten nede på sin naturlige plads. Under kjolen bruges mange underskørter for at opnå en meget stor kjolevidde, og ærmerne er også meget omfangsrige. Mens kvindetøjet blev mere og mere pyntet, skete det modsatte med mændenes tøj.

Dragtbeskrivelse

Ungpigekjole med kort liv. Brystet er plisseret og på midten samlet under en knap. Nederdelen er rynket bagtil, i bredere læg fortil. Ærmerne er snævre ved hænderne, bliver videre ved skuldrene og er her forsynet med vide puffer eller klapper takket ud i spidser. Besætning af påsyede snore tvundne af stoffet.

Kjole, brun silke, mus. nr. W.11.b Silke. Brun. Foer, brunt lærred.

Liv, længde ryg: 25

Del denne side