Historisk viden

Brudekjole i chemisesnit, 1822

Chemisekjolens snit med højt liv var moderne i mere end 30 år, fra slutningen af 1780'erne til begyndelsen af 1820'erne. Det lange snit med høj talje var gennemgående, men kjolen varierede i perioden i vidde, ærmer, udsmykning m.m.

Den hvide kjole er en sen chemisekjole. Det kan man blandt andet se, fordi den har pufærmer. Den har desuden puffer forneden på skørtet. Chemisekjolen er fru Peder Hjorts brudekjole fra 182

Dragtbeskrivelse

Kjole af hvid moll. Kjolens liv er kort, rynket i brystet og besat med smalle kniplinger, ligeledes i halsen. Pufærmerne har en rynket kapsel af bobinet og ophæftninger af snore, som knappes sammen. Om pufåbningen kniplinger. Skørtet er glat foroven og har 4 rækker puffer forneden, mellem dem 4 indsyede snore.

Brudekjole, hvid moll, mus. nr. W.5.a
Moll. Hvid.

Længde: 111 cm
Vidde, forneden: 216 cm
Liv, højde: 14 cm
Ærmepuf, højde: 11 cm

Del denne side