Historisk viden

Korset og pocher - den genstridige krop

Det er svært for virkelighedens kroppe at leve op til modens idealer. Modehistorien viser mange eksempler på, at mennesker har formet og ændret kroppen for at opnå de ønskede mål. Taljen kan gøres minimal med et snøreliv, hofter eller skuldre kan gøres bredere med polstringer, og høje hæle kan kompensere for manglende højde.

I 1700-tallet blev kvinder med smal talje og brede hofter anset for særligt attråværdige. Små piger blev - især i velstillede familier - meget tidligt vænnet til at blive snøret, så de kunne opnå den rette figur og en god kropsholdning. I 1700-tallet brugte kvinderne snøreliv og fiskebensskørt. Fiskebenene blev brugt som stivere i skørtet. Fra omkring 1745 ændrede fiskebensskørtet form fra at være klokkeformet til at blive fladere for og bag. I 1760'erne nåede skørterne deres største omfang. For at blive så bred som muligt brugtes pocher. Pocher var trommeformede puder, som blev bundet om hofterne. De bestod af bøjler af fiskeben med udspændt stof, ofte med indvendige lommer (poche = lomme). Det krævede øvelse at bevæge sig i de store skørter, fx måtte man gå sidelæns gennem en dør.

Dragtbeskrivelse

Undertøjet består af et korset, hoftepocher og en særk. Hoftepocherne består af to ens pocher syet fast på et bånd med 13 cm afstand. Der er tre løbegange med 10-12 cm afstand afstivet med bambus. For enden af løbegangene er påsyet bånd, som holder pocherne på plads. Båndene inde i pochen regulerer pochens form. Særken har dyb halsudskæring med et bånd syet på indersiden. I siderne er indsat kiler. Ærmerne er syet til, og ved hænderne er de rynkede med en smal linning og to knaphuller.

Korset, mus. nr. W.801 Groft lærred. Hvidt.

Ingen mål.

Hoftepocher, par, mus. nr. 1141/1985 Glittet lærred med bambusstivere. Lys rødgult.

Længde: 41

Del denne side