Historisk viden

Anno 1797

Indquarteering af Soldater

Den 16. Januar Morgen fik Byen indquarteering til at save 600 Favne brænde i Skoven ved Kollekolle. Ieg fik en Premier-Lieutenant, der var commanderet hertil som Capitain, navnlig Sommerskilt, den eneste Officer ved dem. Lod ham faa den grønne havestue, og da ieg ikke var ventende nogen, maatte strax sende en Vogn til Kiøbenhavn efter sengeklæder, omhæng, som kom om Aftenen. Talte med Lieutenanten og sagde ham, han ikke kunne spise her, da det var umuligt ogte at faa herud det, som behøvedes dertil, men gav ham anslag paa Kroen, hvor mange tilforn havde spist. Der var en stor Missfornøyelse blandt Bønderne over denne stærke indquarteering, da det for varmens Skyld var langt anderledes at tage imod indquarteering om Vinteren end om Sommeren. De havde 2de Gange besværget sig derover og faaet afslag til 4 hver, husMænd 2. Det var Amtsforvalterens slette Fordeeling, der var Skyld deri.

Den 21. Januar 1797. Saa den gamle Dronning af Preussen var død 82 Aar, der var mø endnu, skiønt været gift i 50 Aar.

Den 5. Februar 1797. Søndag, om Morgenen Kl. 8 marcherede indquarteeringen bort her fra Byen, Lieutenanten var hos os og bød farvel, de havde skovet 600 Favne, de skulle til Rungsted og der Skove mere.

Kiøbenhavnerbesøg

Den 31. Marts 1797. Formiddag Kl. 11 kiørte min Kone og ieg til Kiøbenhavn, kom ind Kl. 1, gik strax og saa paa nye, opbyggede Huse, var og paa Runde Taarn, spiste hiemme. Kl. 4 gik til min Broders, med hans Kone, som ieg talte med, var det bestandig det samme. Kl. 6 tog paa Comoedie tillige med min Kones Søster og Weisvoigts i deres Loge, der var kommen for at hente os, den var nærmest parkettet lige overfor Kongens. Der opførtes syngestykke Aline Dronningen af Golconda i 3 Akter, musikken af Schultz med tilhørende Dantz. Madam Bertelsen Sang i samme. Kongen og Princesse Maria var der, saa hende for første Gang. Grev Knuth giorde Visit om Aftenen hos os.

Den 1. April 1797. Var om Formiddagen paa Børsen, giorde Weisvoigts Visit, gik igiennem Raadhusstræde, Friederichsberg Gaden, Vester Gade etc. saa de nye byggede Huse, hvoraf mange var smukke og med Gout, andre manglede dette. Var og i Frue Kirke, i Runde Kirke paa Begravelsen. Saa C. Lütken, som var blevet meget gammel.

Om Aftenen Kl. 7 tog vi alle til Comoediehuset i Loge 1ste Etage no. 5 for at høre mademoiselle Krichgesner spille paa harmonica, hvorfor ieg var taget ind, som var fortræffelig, og man syntes ofte derved at kunne forestille sig om himmelsk Musik. Hun spillede først en solosonate alene derpaa, der syntes som 3 forskellige Instrumenter, siden blev hun accompagneret først med Sang, derefter med flere Instrumenter. Der var tillige stor vocal og instrumental Musik. Hendes instrument var af stærkere tone end almindelig, forfærdiget i England, hun traadte det som bekendt med Fødderne tillige. Hun var blind og blev ledet ind af et andet Fruentimmer, der, stedse blev hos hende. Var for nærværende Tid den største Mester paa det. Thiemroth spillede og en violinconsert.

Den 2. April 1797. Søndag, hørte Professor Treschov i Garnisons Kirke til Høymesse. Kongen og Hertuginden af Augustenborg var der. Vi stod i aaben Vindue, da de tog derfra, og hun 2de Gange dybt.

Efter Prædiken gik ieg til Toldboden og saa samme, hvor ieg ikke havde været i 16 Aar, ligesom heller ikke paa Comoedie i 18 til 20 Aar. Saa og Huuset til Classens Bibliotek. Om Eftermiddagen Kl. 5 gik i Balles bibellæsning i samme Kirke med Marie Christine for at høre samme. Bispen prædikede etc. den varede til Kl. 6½. Den gamle Frue Weisvoigt, som strax efter giorde os Visit, var der og, den gamle Brokenhuus og flere af Stand var der og. Capitain Hafner, som fik en hofdame, med flere sad i Stol med os.

Kl. 7 kiørte vi alle hen og saa Pierres teatraliske forestillinger. Der forestiltes Den store Canal ved Amsterdam, Greenwich ved London, prospekt af Mayntz og af Flydebroen over Rhinen, Den skiønne Walliser Egn, Strædet ved Dardanellerne med en canonade imellem Fæstningen og Skibe, den nedgaaende sol og aftentusmørke, Stormen paa Søen med et Skib, som tilsatte og Folkene, som stræbte at bjærge sig. Maleriet forestillede strædet ved Gibraltar, som alt oplivedes ved Vogne, gaaende, ridende, roende, sejlende etc. som kom forbi, en stor slange kom og forbi, hvilket alt var meget llivagtigt og skiønt. Tordenen og uveyret var og fortræffelig. Weisvoigts spiste hos os om Aftenen.

Den 3. April 1797. Var om Formiddagen alle fra 10 til 12 paa Kunstkammeret tillige med Weisvoigts ligesom og derefter paa Kongens store Bibliothek i alle salene. Saa og i Manuskript Salen. Om Eftermiddagen var med Marie Christine paa Charlottenborg og saa præmiestykkerne.

Den 4. April 1797. Eftermiddag Kl. 4 kiørte min Kones Søster og ieg til Bagsværd igien.

Den 21. April 1797 Formiddag Kl. 9 spatzerede Frøken Nägler til Kiøbenhavn med tjeneren, ieg fulgte hende et Stykke paa Veyen. Vi besaa først glarmesteens kiøbte Hus og vænge, omtrent 100 Alen langt.

Den 29. April 1797. Frøken Nägler kom Kl. 1½ spatzerende hertil fra Kiøbenhavn, havde tjeneren med.

Den 30 April 1797. Saa i de fynske aviser, at min Broder var bleven virkelig Etatz Raad.

Den 3. Maj 1797. Morgen saa det lidet Hus, der i disse Dage eller i gaar var opsat ved vores led af en Husmand her i Byen. Formiddag Kl. 10 kom min Kone og Datter herud med alle fra Kiøbenhavn i kalechen.

Den 4. Maj 1797. Sognefogden kom her om Eftermiddagen og fordret 15½ Rigsdaler i consumtion, fordi vi, som det skulle hedde, boede paa Landet.

Den 10. Maj 1797. Blev en stor Blomsterkurv sat i den nye have uden for Vinduerne til Friderichsdal samt Svibler og Blomster sat i den. Lavendelet blev klippet smalt, Bænkene udsat i Haven.

Den 11. Maj 1797. Grev Knuth var her i Formiddag.

Den 15. Maj 1797. Var Greve Knuth her om Formiddagen, fortalte, at man i overgaars havde frygtet for Greve Bernstorffs Liv, da han vanskelig kunne faa Luft, om efter et mælkebad af 50 Potter og efter at have drukket et par Flaske champanievin var det blevet godt og podagraen slaaet ned.

Jørgensen, som informerede Marie Christine paa forte piano, var her i Eftermiddag og spillede. Ieg gik i Aften ved Solens Nedgang til Friderichsdals Skove, hørte gøgen, skovduen, oxens frøer og en Fugl Sang, ieg ikke ret kiendte; dens skrig havde kuns 2 Forandringer, stedse med 3 enslydende skrig hastig paa hinanden, som den tillige gierne igientog 3 Gange, iblandt havde den og en liden sammenhængende Sang bagefter omtrent som skadens. En anden Fugl svarede den stedse med noget lignende, men med svagere Stemme, der formodentlig har været hunnen.

Den 16. Maj 1797. Lod sætte 4 nye bænke i Haven paa smukke Steder under Træer, hvorfra var smukke syne. Lod alle baum-skolerne beskiære.

Den 21. Maj 1797. Søndag, mod Solens Nedgang gik til Friderichsdal eller, til ieg saa Slottet der, da man er ude af Bakkeskoven. Mødte karlen i Kroen, som spiller vel paa fløyte-dus etc. lod ham spille i Skoven.

Den 22. Maj 1797. Om Eftermiddagen var Jørgensen her igien og spillede paa fortepianoet, som Marie Christine havde faaet i Vinter, det var meget smukt af mahogine med adskillige stemmer, luth, Harpe etc.

Den 23. Maj 1797. Man tudet her om Aftenen Kl. 11 i hornet, da der igien var Ildløs i Lille Værløse i Kroen, hørte næste Dag, 7 Huse var afbrændte.

Den 26. Maj 1797. Var Greve Knuth her om Formiddagen, var alle paa Aldershvile, saa Huuset, træPlantagerne etc. Saa Frue Chemnitz var død 55 Aar, kiendte hende fra Helsingøer, da var hun en smuk, ung Kone, der havde Forstand, talte mange Sprog, snakkede meget og havde et indtagende Væsen.

Den 7. Juni 1797. Hertug Theodor var her i Eftermiddag i Haven, han rejste til Neapolis paa en 8 á 10 Maaneder, ventede at komme her igien og sagde, han med Fornøyelse var her. Sagde Bernstorff ey var død endnu, men at man stedse ventet det.

Den 15. Juni 1797 . Var Greve Knuth her om Formiddagen, spatzerede alle i Skoven, han havde igien budet 30.000 Rigsdaler for Aldershvile, men man ville have 32.000.

Den 16. Juni 1797 Formiddag Kl. 11 tog min Kone og hendes Søster til Kiøbenhavn, kom igien Kl. 6. Min Kone havde ladet sig skildre i April af Ros i Kiøbenhavn, hvilket hun havde i Aften med sig. Det lignede en Del, men var for traurigt og fyldigt og ikke i nogen skiøn stilling, var og for stort og korpulent.

Den 18. Juni 1797. Søndag, kom alle Weisvoigts her Kl. 10½. Jørgensen kom og. Han fortalte, den bekiendte Danske komponist Werner havde kiøbt en BondeGaard i Hiortespring. Han var tillige mathematicus og mulig den lærdeste komponist i Europa, men han var capriciøs og havde derfor faaet Afskeed fra Kapellet med 600 Rigsdalers Pension.

Den 19. Juni 1797. Var Greve Knuth her om Formiddagen. Jørgensen var her i Eftermiddag og gav Lection paa Claveer. Min Kone og Datter spatzerede siden i Eftermiddag med tjeneren til Mørkhøj for at besøge komtesse Knuth, som nu nogenlunde kunne gaa ved hjælp af krykker, var ellers smuk, munter og lystig og kuns 17 Aar.

Bernstorff dør

Den 22. Juni 1797. Om Middagen Kl. 12 fik at vide, at Bernstorff var død i gaar morges den 21. i 63. Aar.

Den 13. Juli 1797. Kiørte vi alle til Kiøbenhavn Kl. 8 for at se Bernstorffs ligbegængelse. I Bredgaden, da vi kom ind, kunne man da alt ey komme frem for Vogne og Mennesker, da en stor Haab af alle stænder kom kørendes til Schimmelmanns for at følge ham. Kl. 11 omtrent kom Liiget forbi vore Vinduer. BorgerOfficererne havde tilbuden sig at bære ham, hvorfor ligvognen kiørte bagefter. Man havde ladet giøre en særdeles ligbør med forhøjnein, som Kisten stod temmelig høj paa, forsynet med 42 stropper, i hvilke han da saaledes blev baaret paa skuldrene, saa at alle kunne se den. Alle de følgende var altsaa og udstegne af deres Vogne og fulgte til fods, hvis Vogne alle kiørte bagefter. Kronprintzen fulgte med og gik midt imellem 2 af hans Sønner foran. De følgende var mest af Collegierne, dog og andre af alle stænder, nogle admiraler og Søe Officerer og nogle Land-Officerer foruden Familie.

Bernstorff blev baaren til Friderichs Tyske Kirke paa Christianshavn for der at bisættes, da han ville føres til sin første Kone i Mecklenborg og staa hos hende.

Var hos min Broder Kl. 12. Hans Kone var død mest stille en. Hun havde været noget urolig om Natten og lidet fantaseret en halv Time førend Døden. Hun havde lidt forfærdelig. Ieg saa hendes lig, Hovedet og ansigtet var skævt, hendes Ben var krumme, hun havde været blind paa det ene Øye, lidelsen saas endnu i hendes hele Ansigt.

Hendes Navn var Maria, en Datter af Etatz Raad Olrog i Kammercollegio, født den 20. septbember 1755, gift den 8. Januar 1777, havde født 5 Sønner og 3 Døtre, hvoraf 3 var døde. Hun skulle begraves paa Mandag d. 17. paa Kirkegaarden uden for Nørre Port, som hun havde forlangt, da der dog var adskillige aabne Begravelser, hun havde Del i en i Tydsk Kapel. Ieg undskyldte mig at følge.

Den 17. Juli 1797. I Dag blev Frue Schiønning begravet paa Nørre Kirkegaard, hvor hendes Mand havde i sinde at kiøbe som en Familiebegravelse til dem alle.

Den 6. August 1797. Søndag. Fik at vide, at den gamle Obrist Lieutenant Nägler med Frue og en broderdatter var i Torsdag d. 3. til Søes kommen frisk og vel fra Viborg til Helsingøer, og for det første logerede hos sin Søn paa Kronborg.

Den 7. August 1797. Morgen Kl. 4½ kiørte min Kone, Datter og Svigerinde til Helsingøer for at gratulere deres Ankomst. Kom om Aftenen Kl. 11 tilbage og havde fundet dem begge gamle og for en Del ukendelige.

Den 13. August 1797. Formiddag Kl. 10 kom Obrist Lieutenant Nägler med Frue, Søn og Frøken Nägler fra Schleswig, som var i Huuset hos dem, hertil fra Kronborg, og som vi ikke havde set imod en Snees Aar. De var begge blevet noget gamle, hans Frue havde været sygelig. Kl. 1 kom Weisvoigts her og med begge Døtre og begge mine Broders Døtre tillige. Med Fornøyelse saa Näglers her Weisvoigts for første Gang og den lille Mikke, der havde giort dem til oldeforældre, saa dette baade var en mærkværdig og glædelig Dag for dem.

De spiste alle her til Middag, besaa Haverne, Husene etc. Näglers kiørte bort Kl. 4 til Kronborg, Weisvoigts Kl. 8. Det regnede temmelig stærk fra 9 til 3, for det meste stadig. Ieg fyldte i Dag 65 Aar, Nägler var i Oktober 74 Aar og hans Frue 64½ Aar.

Den 15. August 1797. Vandt man Kornet i neger og satte det i traver paa Marken uden for vore Vinduer. Min Datter og Svigerinde hjalp dem.

Den 24. August 1797. Eftermiddag Kl. 4 gik vi alle til Lyngby over Markerne, var i Sorgenfries Lund, saa en Del haver, Madam Berlins skiønne Bue-Gang og lund, ville gaaet til Jægersborg Allé, men det var for sildig.

Den 14. September 1797. Artillericadetterne havde i Sommer tillige med nogle af deres Officerer optaget kort over Egnen her omkring, slaget telt op paa Marken ved Kroen og nu i disse Dage taget ind. De var her i Haverne for og at ville ordentlig aflagt samme, men, som de sagde, Tiden var for kort til for deres vidløftigheds Skyld.

Kiøbenhavnertur – Assistens Kirkegård

Den 19. September 1797. Rejste vi alle ind til Kiøbenhavn Kl. 1½ om Eftermiddagen, besaa paa indvejen Kirkegaarden uden for Nørre Port, der nu er ziret med mange og kostbare marmormonumenter og Stene, Carstens, Stibolts og mange flere er skiønne og kostbare. Man arbjedede eller opsatte et meget prægtigt over afdøde generalkrigskommisær Werner, som man sagde havde kostet 6000 Rigsdaler, Professor Widevelt havde i Almindelighed inventeret og udført dem, og var det en Fornøyelse at se alle disse i Almindelighed med Gout oprejste smukke erindringstegn, kuns ville Regn og Veyr disfigurere dem. Professor Hviid var udhugget i Marmor temmelig lignende. Man havde som ordentlig indhegnede Familiebegravelser med stakit, Roser, buspum etc. store Træer ofte, rosen og cypresser etc. i Mængde ved gravene. De, der laa ved murene, havde og Steenene der indmurede. En grøn marmorsten stod saaledes ved Geheime-Raad Ostens Grav. Saa og Frue Schiønnings Grav ved den nordvestlige Muur, hvor og der i en Steen skulle indsættes, da han havde kiøbt et Stykke Iord til sin hele Familie.

Ieg var hos min Broder i Eftermiddag i Aften tillige med min Svigerinde og Datter i Kongens Have og hørte harpemanden, hvor tillige var en fløyte og clarinet. Saa Haven overalt med sine gamle Steder, dog her og der ved Huse og andet meget forandret. Det ringede ud Kl. ½9.

Mechaniske kunststykker på Hoftheatret

Den 20. September 1797. Var om Morgenen  i Garnisons Kirke og hørte Brodersen med Marie Christine, om Formiddagen paa Børsen samt i Runde Kirke ved Begravelsen. Eftermiddag var min Broder hos os. Kl. 5 gik vi alle til Weisvoigts. Kl. 6½ gik vi alle derfra til Hoftheatret paa Slottet for at se machanicus Enslens mechaniske kunsstykker. Først 3 postürer, hvoraf det ene spillede paa fløyte, det andet, et Fruentimmer, paa harmonica etc. det 3die talte, Sang som og blæste paa trompet. Dernæst et postür, som herlig voltigerede paa Linie, havde megen Bevægelse og i Hovedet, saa den ved Rysten og nikken svarede paa alt, hvad der blev spurgt om. Dernæst en rytter paa en overmaade stor og prægtig Hest, blot oppustet af Luft; rytteren blev skudt og segnede traurig død nedad mod Iorden, langsom og skiønt ved det Luften gik ud. Man opfyldte ham med Luft igien, da han lidt efter lidt blev levende igien. En ballon, opfyldt med let Luft, blev og kastet hen iblandt tilskuerne, som let kunne kastet tilbage til Theatret igien. Derefter ved foregaaende Torden, og efter at der var giort gandske mørkt, lod sig lyse aander til syne, dog først Friderich 2. af Preussen og kejser Joseph 2. i fuld korpus og Klæder meget lignende, den ene efter den anden, der blev til af en Stierne. Saa Lauris Grav, hvor laaget Fløy op af Kisten, hun stod op og forsvandt, Petrak kom siden, fandt hende ikke og med skiønne bevægelser beklagede sig. Derefter fremkom en Mængde hvide, dansende aander, som vedvarede længe, de forsvandt stedse i Luften og atter kom til syne igien. Disse syner endtes atter igien med Torden. Det var altsammen meget vel. Synerne syntes mig noget af det indtagneste, da, om man skulle forestille sig aanders syne, kunne det ikke vel være paa anden Maade, det var tankefuldt og behagelig, man syntes at befinde sig i skyggernes rige. Saa Frue Kloumand, der nu var bleven gammel, men dog behagelig endnu.

Den 21. September 1797. Eftermiddag Kl. 4 kiørte vi alle hiem over Ortrup forbi Bernstorff i Jægersborg Allé. I Ortrup stod af, gik den igiennem for at se lyststederne der, kom hiem Kl. 7.

Den 25. September 1797. Var Greve Knuth her om Formiddagen. Mod Solens Nedgang gik til Friderichsdal og op paa den den høye bakke lige for Slottet med bænke og høye lindetræer, hvor bænkene, Bordet og det store Træ nu var for det meste spolerede og borte. Opholdt mig lidet paa den runde Græs-canope paa Veyen, hvor Maanen, da det alt var næsten mørk, herlig presenterede sig lige for i Søen. Da ieg gik hiem var en tyk, blaa Taage udspredt her og der som løse Skyer paa Markerne, og hvilte paa Iorden, især i dalene, saa, naar man kom ned i samme, kunne man kuns lidet se, den betog næsten gandske Maanen for Øyet eller og viste den gandske mørkerød, naar man derimod kom ud af samme, var alt gandske lyst og klart igien, og Maanen skinte herlig. En Mængde ligesom spindelvæv faldt og ned af Luften i Aften.

Den 29. September 1797. Eftermiddag Kl. 2 kiørte vi alle til Kiøbenhavn. Om Aftenen var vi alle i Kongens Have. Harpemanden spilte ey. Ieg gik atter om i alle de gamle Gange og Steder i Haven.

Den 30. September 1797. Formiddag paa Børsen. De andre giorde Visit hos Weisvoigts. Ieg gik uden for Vester Port og saa Friheds Støtten, nemlig for vornedskabets ophævelse. Den staar strax udenfor midt i Veyen med et jernværk omkring, er temmelig høj af en Bornholmsk Steen. De 4 hvide marmorpostyrer eller sindbilleder af cararisk Marmor var nylig opsatte om den og var meget skiønne. De Reysende kører paa begge Sider af den. Den har ved subskription kostet 10.000 Rigsdaler.

Om Aftenen hørte vi alle i parterreloge litr. T Conserten paa Comoedie-Huset, som en Engelsk sangerinde gav, og hvorfor ieg var taget ind. Hun Sang overmaade vel, især kunstig. Ingen her kunne saaledes tvinge tonerne op og med en saadan Kunst slaa dem sammen. Ieg erindrer ikke engang at have hørt nogen Italiensk sangerinde, der var hendes Mester i det; men der var liden Grace og indtagenhed, hun var lille og tyk etc. og ikke havde italienerindernes skiønne manierer.

Hr. Lund, hans Kone og ældste Datter samt min Broders 2de Døtre var og i logen for at høre samme. Timrod paa violin, Silke paa fløyte etc. spilte og soloer, conserter.

Den 5. Oktober 1797. Weisvoigt inviterede os at spise hos dem paa Mandag den 9. tillige med al Familien, da vi kunne holde vores sølvbryllup, men vi undskyldte os.

Den 9. Oktober 1797. Var det 25 Aar siden vores Bryllup i Helsingøer. Nogle plejer at holde Sølv-Bryllup ved saadan Leylighed. Grev Knuth kom her i Eftermiddag.

Den 17. Oktober 1797. Middag løb ieg og Frøken Nägler om kap i Haven, ieg vandt.

Den 27. Oktober 1797. Var min Kone i den ny have, rasende gal, talte om hendes Ungdom.

Den 4. November 1797. Var min Kone atter rasende gal og talte om skilsmisse.

Den 12. November 1797. Søndag. Spatzerede i middagsstunden med min Kone og Datter over Marken til gærdet ved Skoven, steg over det og gik ud igiennem Skoven ved Udsigten. Saa malerens nye opbygte Gaard paa Marken mod Hiortespring i kiggert.

Den 13. November 1797. Kl. 3½ kiørte min Kone og Datter med alle til Kiøbenhavn for at forblive der som sædvanlig i Vinter.

Den 14. November 1797. Saa, at denne ældgamle republik Venedig nu ligesom Polen i vore Dage er blevet udslettet af staternes tal formedelst de franskes Forlegenhed og tvætimod deres princip. Dette er en styg plet i alle deres sejervindinger. Vel var Venedig en forhadt aristokratisk stat, men den havde jo alt giort sig demokratisk.

Den 17. November 1797. Tog tillige med Frøken Nägler Formiddag Kl. 11 til Kiøbenhavn. Om Aftenen var paa Comoedie, da de opførte Bryllups Højtideligheden eller, er det Mand eller Pige? Comoedie i 5 Akter, og Balletten Zigeunernes Lejr. Kongen, Kronprintzen og hans Gemahlinde var der. Saa hende for første Gang.

Den 27. November 1797. Lod slagte Svin i morges.

Svigersønnen spiller fallit

Den 4. December 1797. Brev, at der 5 Huse til denne Termin var gaaet bort i Kiøbenhavn og havde giort fallit, og at et af den var paa 3 Tønder Guld, at disse havde trukket Weisvoigt med, som og havde maattet gaa bort for omtrent 20.000 Rigsdaler, hvilket tab han ikke kunne taale at giøre, og at alle havde raadet ham det; kunne ikke begribe dette.

Den 7. December 1797. Brev, at Weisvoigt havde faaet salvum conductum den 5. og ventedes Dagen efter.

Den 11. December 1797. Brev, at Weisvoigt var kommen tilbage og faaet commissarier i sin bo. Man mente, at alt snart skulle komme i Orden, og at han til Foraaret begyndte sin Handel igien, dog ey i en saa udvidet Grad med vexler.

Helene skikkede sig i alt med mod og Tilfredshed.

Del denne side