Historisk viden

Anno 1796

Den 2. Januar 1796. Saa en Søe-Lieutenant Krog (Admiral Krogs Søn i Norge) var ærgret ihjel i Etaten, dette var den tredie Officer paa nogen Tid, Capitain Hans Günthelberg og Norum tilforn, paa hvis gravSkrifter eller i Vers over dem, man offentlig i Aviserne havde klaget over den Uret og fornærmelse, da havde sket, der havde foraarsaget deres død, saa man ser deraf Søe Etaten ligner sig selv endnu.

 

Den 23. Januar 1796. Eftermiddag Kl. 3 en stærk Tour af Tand-Piine i alle tænderne over og under i høire Side, som varede bestandig saa vel hele Natten som adskillige Dage og Nætter derefter med opsvulmet kind, at Øyet næsten var lukt med Feber og megen Smerte, næsten ingen søvn, kuns liden Appetit, jagende og stærk puls. Lod, som det ville bryde hul under Øyet, som dog ey skete. I Aften fik Brev, at Aaskov nu havde sagt, at, da det saaledes sprang fra siden til tænderne, saa var det Gigt, som han ville ænske ville slaa sig til podagra, da ieg ey før ville blive fri derfor, og at ieg derfor skulle leve lidt uordentlig, drikke brav bojonne-Vin, at puns for zitronens Skyld ey var saa god, og da ieg blev mager efter pulverne, kunne ieg høre en á 2 Maaneder op med dem.

Brev, at Marie Christine nu kunne spille 4 Stykker paa Harpe med Færdighed, havde 2 Gange om Ugen Information paa Harpe og en Gang paa Claveer.

Den 27. Januar 1796. Havde i Nat for første Gang i mit Liv lampe brændende hos mig om Natten, som var af de smaa minagelamper.

Den 13. Februar 1796. Fik Brev fra Marie Christine (og siden fra Weisvoigt), da vi sad ved Bordet Kl. 3, at Helene i Nat Kl. 1 havde giort Barsel med en Datter, og da denne ved fødselen og i Nat havde været svag, var hun strax efter af jordemoderen Madam Lydike bleven døbt og kaldt Ingeborg Maria Elisabeth Alhed. Alting var for Resten vel efter de Omstændigheder, dog havde moderen i Formiddag ey været gandske vel. Hun var kommen 14 Dage for tidlig, som man tilskrev den hoste, hun havde haft. Hun ammede selv og havde en blot gold amme hos sig.

Den 17. Januar 1796. Fyldte min Kone 41 Aar.

Den 2. Marts 1796. Saa, at vi nu endelig havde erkendt den Franske republik, og at Grouville, som længe havde opholdt sig her, nu skulle have Audientz som Minister derfra.

Den 14. Marts 1796. Eftermiddag Kl.5½ kom Weisfoigts kiørende herud for at bede mig til Fadder overmorgen til hans Datter, men ieg var ikke saa vel, ieg kunne dette.

Den 25. Marts 1796. Var Greve Knuths gartner her og fik af min baum-Skole 204 unge asker og 20 nøddebuske af de store celle-nødder, som ieg havde lovet.

Den 2. April 1796. Fik at vide, phiolon Sirzak havde nu kiøbt ankersmed Lunds lyststed her.

Den 15. April Eftermiddag kl 6 kom min Kone, hendes Søster og Marie Christine spatzerende hertil fra Kiøbenhavn for at forblive her i Sommer. En Vogn kom med Godset.

Den 17. April 1796. Søndag, var Greve Knuth her om Formiddagen i Visit.

Den 22. April 1796. Store Bededag, kom Weisvoigts herude med deres lille Datter og amme Formiddag Kl. 10. Kl. 1 kom Greve Knuth her fra Kiøbenhavn.

Den 28. April 1796. Var Greve Knuth her om Formiddagen, spatzerede i Skoven. Fortalte, at despoten i Søe Etaten, Kronprintzen, ey agtede, hvad de deputerede sagde. Saa Malthe Brun var flygtet til Sverige, fordi han skulle tiltales for sin Aristocraternes Katekismus.

Den 29. April 1796. Eftermiddag mod Kl. 4 spatzerede min Kone, hendes Datter og Søster til Kiøbenhavn og ville høre harpemanden i Aften i Kongens Have.

Den 2. Maj 1796. Greve Knuth var her hele Formiddagen. Min Kone snakket meget liggende for Fødderne. Friderichsen kom ikke hiem i Sommer. Den preussiske Gesandt Baron Senst de Pilsak havde lejet stedet i Sommer for 500 Rigsdaler.

Den 18. Maj 1796. Blev Husene, stakit, Døren og Postyrer etc. malede hvide. Ieg var i aftes fra Kl. 7½ til 9 en Tour i Skoven til Friderichsdals dybe grøftgærde, derfra til Chatrineholm, hørte frøerne, gøgen, ringel- eller skovduen, men Nattergalen lod sig ikke høre.

Ved den Leylighed, havedøren stod aaben, var i Eftermiddag Hertug St. Theodor, den sicilianske Minister herinde og saa Haverne, roste samme meget og sagde: Quelque joli possession”, ønskede at have et saadant Sommersted her.

Den 24. Maj 1796. Hertug Theodor var i Haverne igien i Aften, han havde lyststed i Lyngby, hvor han ikke var fornøyet. Havde en ung og dejlig Kone, en italienerinde. De kom tit til den preussiske Gesandt, der og var gift.

Den 26. Maj 1796. Min Kone giorde sig gal ved Bordet og slog tallerkener i Stykker.

Den 28. Maj 1796. Kom min Datters klaverinformator Jørgensen herud, spiste til Middag her, spillede og Sang en Haab, deriblandt af VAlters og Wedels kompositioner, der begge er Danske.

Den 30. Maj 1796. Saa General Buonaparte havde indtaget Staden Mayland, Pavia etc.

Den 9. Juni 1796. Var Greve Knuth her om Formiddagen.

Den 11. Juni var Theodor her om Formiddagen.

Haven udvides

Den 17. Juni 1796. Eftermiddag fik at vide, at Jochum havde eller ville sælge den Part af sin Grund til Gaden, som var uden for min nye have og gik ud til Friderichsdal, og at den, som kiøbte samme, der ville bygge et Hus, som da gandske for os betog Udsigten dertil. Allarm med min Kone.

Den 18. Juni 1796. Formiddag, min Kone rasende gal igien for Piger og alle.

Den 19. Juni 1796. Søndag, ieg nødsagedes da til at tale med Jochum, som sagde, at intet kiøb var sluttet endnu, men, at han solgte samme til den, der gav ham mest, som og hans Kone tilforn havde talt om. Ieg bød ham da 24 Rigsdaler strax, men kuns 1 Rigsdaler i grundskat aarlig, derimod ikke forlangte adgang til hans Gaard, men blot ville lægge samme til min have, hvilket han fandt langt roligere og fordelagtigere, og derfor strax sluttede accorden . Ieg forfattede strax et Skriftligt dokument eller skiøde derover, lod hans naboer skrive under tilvillerlighed og gav ham 4 Rigsdaler paa Haanden, Resten skulle han have naar Pladsen var indhegnet.

Den 28. Juni 1796. Havde den første udsprungne rose i den nye have, som og de første modne Engelske Jordbær. Saa og i Dag, at 7 valnødder nu var opkomne til. Theodor var her om Eftermiddagen og fortalte, at Lovise Augusta havde giort Barsel med en Datter.

Den 30. Juni 1796. Jochum tog en bisværm i en store berberisbusk i min have, han fik dem til at gaa i kuben ved at stænke Vand paa dem, da de frygter Regn.

Den 8. Juli 1796. Om Eftermiddagen i Disput med Jochum om 3 Alen Iord, han nu gik fra igien, da han var fuld.

Den 13. Juli 1796. Skrev ieg et ordentlig skiøde paa Pladsen paa stempelpapir, havde Jochum, skolemesteren og vitterlighedsMændene inde at underskrive, og betalte Jochum de resterende 20 Rigsdaler. I skiødet havde ieg og sat tillige med opmaalingen, at der bestandig skulle være udgang til den Norden Ende af stakitporten.

Den 14. Juli 1796. Eftermiddag kiørte min Kone, hendes Søster og Marie Christine til Hommelbeck for at se dette Greve Revenklovs lyststed, kom hiem Kl. 6.

Den 18. Juli 1796. Var Greve Knuth her om Formiddagen, spatzeret i Skoven, fortalte Torden var slaget ned ved FalkeneerGaarden og antændt.

Den 19. Juli 1796. Havde atter om Eftermiddagen Torden nær ved og især et Slag over Hovedet, som syntes at slaa ned. Conferensraad Treschow giorde Visit her i Formiddag og spiste Frokost. Han havde fahret med mig 1770. Han havde sin Lystgaard i Nærheden, fulgte ham et Stykke paa Veyen for at se Veyen dertil.

Den 26. Juli 1796. Var Theodor her om Eftermiddagen og saa det nye Stykke, som var lagt til Haven, som han sagde, den meget var bleven forskiønnet ved.

Den 3. August 1796. Grev Holstein til Holsteinborg (var død) i Schleswig48 Aar, der engang lod sige til Guldberg ved hans Tiener, at han skulle hilse sin Herre (da han længe havde staaet i hans forgemag iblandt en stor Mængde og ikke kunne faa ham i tale), at han aldrig agtet mere at komme til ham, da han frygtede for i hans forgemak at faa lus.

Den 4. August 1796. Eftermiddag Kl. 4 gik vi alle til Friderichsdal igiennem Enghaven og Skoven, drak The i Møllen, gik hiem igiennem Friderichsdal og Landevejen, kom hiem Kl. 9½. Marie Christine var i silke-Bondedragt med Guld-Galoner.

Den 8. August 1796. En gammel Mand var her i Eftermiddag og bad om noget, havde været korporal, var rørig, gik vel, havde tale og hukommelse til sin Tieneste, sagde sig at være 105 Aar, fød 1691, været med i Norge, da Carl 12. blev skudt. Han saa højst ud som en Mand paa 80 Aar og var vel næppe ældre, boede i Køge.

Den 11. August 1796. Gik Eftermiddag Kl. 4 ¼ alle til Friderichsdal igiennem Enghaven, drak Thevand og Vin i Møllen, gik til Bruns have og saa den udenfor og det nye byggede norske Hus.

Den 15. August 1796. Var Greve Knuth her om Formiddagen. Fortalte, han nu havde kiøbt den BondeGaard paa 7 Tønder hartkorn, som stødte til hans Gaard i Mørkhøj for 3050 Rigsdaler ...

Min Svigerinde og Datter hjalp høstfolkene paa Marken i Dag at binde korn.

Den 25. August 1796. 2de svaler havde nu i Sommer bygget i vores Gaard-forstue, som ellers plejede at være tillukket, men nu, da de begyndte at bygge, var bleven staaende aaben. Reden var bygget saa lavt, at man kunne række til den, dog havde de faaet 2 unger, som de i disse Dage havde lærte eller animeret til at flyve, der og i overgaar morges tillige med de gamle var bortfløjne, og saaledes havde været borte Dag og Nat, men da det i Nat havde været blæst og Regn observerede ieg dem i morges Kl. 7 i Reden igien, hvor forældrene paa ny tilbrage dem æde ligesom tilforn.

Den 29. August 1796. Saa, at der den 21 havd været et jordskiælv om Aftenen Kl. 8 i Vordingborg, Gisselfeldt, Præstø, Carrise, Store Heddinge, Næstved, Køge og rundt om paa herreGaardene og det varede kort, men rystelsen temmelig stærk.

den 5. September 1796. Eftermiddag Kl. 4½ fik Brev fra Christian Schiønning, at han med sidste norske Post fra Flekkefiord var berettet, Controlleur Hans Leth der, min Broder var død efter 9 ugers Sygdom og 5 ugers sengeleje, var død den 9. August, af hvad Sygdom meldte hans Kone ikke, men uden Tvivl nervesyge.

Den 8. September 1796. Da det regnede og blæste stærk, kom de 2 ommeldte svaleunger meget udmattede tillige med de gamle ind i deres rede igien.

Den 11. September 1796. Søndag Kl. 12, kom alle Weisvoigts her, strax efter kom von Aphelen og spatzerende hertil. Kl. 1 kiørte Weisvoigts, min Kone og Marie Christine til Lyngby, kom hiem Kl. 4, da vi spiste Middag. Hr. Lund tog Afskeed i Formiddag, som i Sommer har lagt herude og nogle Gange om Ugen øvet min Datter i takten ved at spille Phiolin tillige med, at hun spillede paa Claveer, samt og stemt hendes Harpe. Assessor Bärens giorde og Visit her i Eftermiddag.

Den 13. September 1796. Formiddag Kl. 8 kiørte min Kone og ieg til Kiøbenhavn. Ieg gik strax Kl. 11 om og saa de nye opbyggede Huse i Byen, hvoraf en Mængde alt var færdige, især var Amager Torv næsten opbygt. Det Hus, hvor ieg var fød i, ved Nicolai Kirke var endnu ikke opbygt, da en Del af det og maaske alt, skulle udlægges til Gade. Wichmands eller Etatz Raad Bruns Hus i Admiral Gaden med sin Stenstue og Taarn, hvor saa mange Aar af min barndom var fordreven, nyt og ukendeligt opbygt, det forreste af det udlagt til Gade. Det nye opbyggede Hus i Pilestræde paa Hiørnet af Regnegaden, hvor mine Forældre 3 Gange havde boet i min barndom, og min Fader døde i, og ieg erindrede saa mange barndomshistorier fra, var nu og aldeles ukendelig, i bagGaarden og opbygget et Hus til Regne Gaden, fordum tilhørende Brygger Seerup. Saaledes var nu Byen og mine gamle bekiendte Steder aldeles forandret for mig endnu i min levetid.

Var bedt at spise til Weisvoigts om Middagen, men undskyldte os; om Eftermiddagen gik derhen, giorde tillige den gamle Frue Weisvoigt Visit. Weisvoigt havde kiøbt sig et Uhr, som spilte 7 forskellige Stykker med 3 forskellige Instrumenter: Klaver, fløyte etc. ved hver Gang det slog, spillede det et Stykke, havde kostet tillige med et prægtigt mahognyfutteral 120 Rigsdaler.

Den 14. September 1796. Var en Frøken Bentzon her om Formiddagen (Major Bentzons Datter) og spillede paa Harpe en Haab Stykker temmelig vel. Hendes Fader her havde Lystgaard, var bleven Major i disse Dage.

Den 19. September 1796. Var Greve Knuth her om Formiddagen. Vi gik med ham paa Skinderbakke for at se den skiønne Udsigt: Friderichsdal, Lyngbye, Hiortespring, Brønshøy, Gladsax, Balderup, Kiøbenhavn, Friederichsberg, Roskilde etc.

Den 12. Oktober 1796. Fik at vide, at Enke-Dronningen var død i overgaars den 10. Eftermiddag Kl. 4, og at hun skulle have efterladt sig 2 Tønder gulds gæld, hun var død paa Fredensborg. Printz Friderich sagdes at gik fra arv og gæld, dersom Kongen ikke ville betale samme.

Den 15. Oktober 1796. Giorde Baron Senst Visit her om Eftermiddagen, havde den preusiske Gesandt med sig, der skulle gaa til det Svenske hof, og hvis unge og smukke Kone, 17 Aar gammel, var død her paa Reysen af Smaae Kopper, som hav var overmaade bekymret for. Senst fortalte, Dronningen var død af miserere og havde lidt meget. Man sagde og, hun havde været meget urolig og vanskelig i hendes Sygdom, saa at hendes første Liv Medicus Aaskov og havde taget sig det saa nær, at han var bleven hentagen i den ene Side, men var dog bedre og kom sig.

Den 24. Oktober 1796. Var Greve Knuth her om Formiddagen. Allarm med Knuth og min Kone om at sidde i uskiftet bo.

Den 26. Oktober 1796. Blev flyttet et læs Gods ind til Kiøbenhavn, som skulle bruges i Vinter. Min Kone i græsselig Furie i Dag; ville tage Hævn i mit sidste suk.

Den 4. November 1796. Eftermiddag Kl. 12½ rejste min Kone og Datter med alle til Kiøbenhavn for denne Vinter. Ieg forblev her ligesom de andre Aar, da ieg hver Dag skulle have motion og være nogle Timer i den fri Luft, samt 2de Gange om Dagen bruge Medicamenter, der var opløsende, kølende og afførende, formedelst Gigt, især i Maven med krampagtige Tilfælde for Brystet. Min Svigerinde, som havde meget mere lyst at være paa Landet end stadig i Kiøbenhavn, forblev her og for det meste med en Pige og kuns iblandt tog ind og bivaanet Kiøbenhavns Fornøyelser 14 Dage á 3 Uger af Gangen.

Den 7. November 1796. Saa, Ole Peersen omhuggede sin høye og prægtige Ask, det højeste Træ her i Nærheden, og som stod enligt og frit, en snedker havde kiøbt den. Nu var Lindetræerne ved mit murede Lysthus de højeste og skiønneste her i Nærheden.

Den 12. November 1796. Havde om Natten haft en temmelig stærk Frost og rim. Man løb paa skøjter i Gadekæret.

Den 3. December 1796. Om Middagen fik pigen Susanne som et Slag eller stærke krampagtige og gigtske Tilfælde, der vedvarede længe. Sendte Bud til Doctoren, Dagen efter blev aareladt, som hjalp hende.

Den 21. December 1796. Havde af Gigt om Natten mistet en Kindtand.

Den 26. December 1796. Saa auctionsdirektør Frimout var død 82 Aar. Var i vores Familie bekendt under Navn af pæne Johan.

Den 29. December 1796. Om Aftenen Kl. 9 fik som en blænding for Øynene, der hindrede synet, med blaa Striber og couleurer. Forsvandt igien om 1 Qvarteer. 

Del denne side